menu

Indvielse af Museumshaven

D. 25. maj åbnede byens nye kulturrum, Museumshaven, da borgmester Birgit S. Hansen kom og klippede snoren over.

Museumshaven har været lang tid undervejs, men er nu endelig blevet realiseret med støtte og opbakning fra byrådet.

I Museumshaven vil man kunne møde den i Frederikshavn bosiddende og arbejdende billedhugger Paul Erlands steler – som tidligere stod i Danmarksgade (gågaden) – men som nu har fundet et nyt hjem.

Det er Frederikshavn Kunstmuseums håb, at Museumshaven fremover kommer til at danne rammen om en stille stund i solen med en picnickurv, en tanke- og tænkepause omgivet af Paul Erlands engagerende skulpturer – en grøn kunst- og kulturoase i en travl hverdag med mange gøremål.