Elisabeth Schou

Elisabeth Schou blev født den 1. december 1893 på ejendommen Stenhaven, Stenhavevej 21, Flade udenfor Frederikshavn. Hun gik i Kilden Skole. Hun fik aldrig en egentlig uddannelse, men måtte arbejde på ejendommen, selv om hendes store interesse var maleriet. Hun havde en udpræget farvesans og sikker formsans. Hun fik undervisning af fru pastor Hansen i Åsted, fru provst Steincke i Flade og senere tre vintre i København af maleren Viggo Brandt (1882 – 1959). Omkring 1920 fik Elisabeth Schou sit egentlige gennembrud som maler.

1931 og 1932 blev en del af hendes billeder antaget til Charlottenborgs Forårsudstilling. Hun solgte enkelte billeder, men salg interesserede hende egentlig ikke.
Hun signerede sjældent sine billeder.

Landskaber, dyr og natur fylder meget i Elisabeth Schous kunst. Men også i familien, som ofte sad model for hende, hentede hun sine motiver. Hun malede interiører, opstillinger, nogle få modelbilleder og dyrestudier. Hun var et religiøst menneske, som var præget af stærke grundtvigianske traditioner.

Elisabeth Schou efterlod sig ved sin død en stor samling malerier, akvareller, tegninger og skitser, som broderen Carl Johan Schou arvede. Ved hans død overgik samlingen til Bangsbo Museum. I 1999 blev de 130 værker deponeret på Frederikshavn Kunstmuseum i forbindelse med en stor udstilling af Elisabeth Schou på museet.
Elisabeth Schou tilbragte hele sit liv på Stenhaven. Hun døde 8. marts 1939, kun 45 år gammel og blev begravet på Flade Kirkegård, Frederikshavn.

Her vises et udvalg af samlingen.