Artikler om kunst
Molehovedet kunne have været én procent smukkere
Af Christian Andersen, daglig leder, Frederikshavn Kunstmuseum.
Daglig leder Christian Andersen, Frederikshavn Kunstmuseum, har skrevet dette indlæg: Pikkerbakken og molehovedet på Nordre Mole er byens store udsigtspunkter. Men der er en afgørende forskel. Pikkerbakken er smuk, det er molehovedet ikke. Molehovedet kunne dog have været én procent smukkere. Dén tanke vender jeg hurtigt tilbage til.
Udsigtspunktet på Pikkerbakken er udtænkt af Steen Heftholm, Park & Vej. Udformet som en miniature af Skagen Odde. Arkitekt Marie Staal, også Park & Vej, har designet udsigtspunktet så formfuldendt og originalt, at man skulle tro, at de tunge drenge fra Realdania havde været inde over. Indviet af Kronprins Frederik i 2018. Et sted, vi med stolthed kan vise frem.
For Pikkerbakken har kommunen virkelig brugt hovedet og investeret for skønheden – godt sekunderet af Orskov, TRIGON, Roblon og Uggerhøj.
Den kærlighed og det hovedarbejde fra kommunen kunne molehovedet, som blev indviet året efter smukke Pikkerbakken, godt have brugt, ja fortjent.
For der findes næppe noget mere frederikshavnsk end molehovedet. Det er ved havet, at frederikshavnerne for alvor finder sig til rette. Havet er vores identitet især knyttet til. Molehovedet er vores ansigt udadtil. Det nikker og hilser på skibene, som sejler forbi.
Der er en fidus til at gøre et molehoved – og det øvrige byrum – smukkere. Fidusen har Frederikshavn Kommune tidligere benyttet sig af, men desværre lagt i graven modsat en række andre danske kommuner.
Det handler om, at kommunen skal afsætte én procent af budgettet til byggeopgaver til kunstudsmykning.
For statslige byggerier er ambitionen for kunst og udsmykning kolossalt større end den ene procent, som en række kommuner benytter sig af. Der er et krav til statslige byggerier og renoveringer om, at kunstnerisk udsmykning skal udgøre 1,5 procent af prisen på byggeriet.
Molehovedet kunne have været én procent smukkere – for at sige det forenklet.
Molehovedet kunne have været andet end endemålet for et hike langs Nordre Mole, men et sted, hvor man kan mødes og hygge sig – ikke kun fordi udsigten til Hirsholmene og udover Kattegat er vidunderlig, men fordi molehovedet ligesom Pikkerbakken kunne have været en attraktion i sig selv.
Som molehovedet tager sig ud i dag, er det en forspildt chance for skønhedsromance. Det ligner et sted, som er tænkt… og udført hurtigt, billigt og tilfældigt. Enhver kunstner eller arkitekt ville sitre af begejstring for at få mulighed for at udforme et molehoved i Frederikshavn, porten til Danmark.
Molehovedet er som nævnt havnens ansigt, byens ansigt. Og udtrykket på ansigtet ligner det, som det nok også er: At nogen ikke har brugt hovedet.
Styrk byens skønhed, styrk Frederikshavn
Af Christian Andersen, daglig leder, Frederikshavn Kunstmuseum.
Christian Andersen, daglig leder, Frederikshavn Kunstmuseum, har skrevet dette indlæg: Frederikshavnerne bør lide mere for skønheden i byen – ellers lider skønheden. For en skøn by er en stolt by – og en stolt by er stærk. Der er nok at tage fat på i kampen for mere skønhed i Frederikshavn. Lad os for eksempel tage et hurtigt blik på to centrale steder i byen: Skandia Torv og Kirkepladsen.
Det er svært ikke at tabe livsmodet, når man uforvarende slentrer hen ad Skandia Torv, som er en dead zone, selv om det er porten til Danmark fra Valutaslangen, og vandrer videre op ad havarerede Havnegade.
Kirkepladsen, en af byens kongepladser, er året rundt en oplagringsplads for en pølsevogn, og kongepladsen foran Frederikshavn Kirke er udstyret med et nyt, stort offentligt toilet så centralt placeret som muligt. Var et offentligt toilet på dén placering virkelig, hvad byen trængte til!
Jeg erkender, at det er to lette eksempler på, at skønheden lider i Frederikshavn.
Her kommer tre bud på, hvordan skønhed kommer mere på dagsordenen i Frederikshavn:
1. Lav en arkitekturpolitik
Cirka halvdelen af landets kommuner har en arkitekturpolitik. Hjørring Kommune har. Med en arkitekturpolitik for Frederikshavn Kommune giver politikerne udtryk for deres værdier, visioner og mål for byens rum. Arkitekturpolitikken er et arbejdsredskab for politikere, embedsmænd, investorer, arkitekter og borgerne i byen.
2. Ansæt en stadsarkitekt
En stadsarkitekt kan være en ekstra garant og primus motor for, at arkitekturpolitikken føres ud i livet. Stadsarkitekten kan give sparring til byrådet, politiske udvalg og forvaltningen.
3. Styrk Frederikshavn Byfond
Byfonden har bevist sit værd med Poesiparken. Faktisk er Poesiparken tæt på at være en sensation i “den sorte by” Frederikshavn. Hvem havde troet, at Frederikshavn med succes og som den eneste by i Danmark ville sætte fokus på noget så snævert og subtilt som poesi – p.t. med 52 værker i byens rum!
Byfonden har allerede som formål at belønne godt bymiljø, udvikle og diskutere det med borgerne.
Ryst posen og giv Byfonden flere økonomiske muskler og beføjelser, gerne endnu tættere på det politiske niveau. Det kunne være som fast høringspart ved strategiske byggeprojekter, lokalplaner og udsmykning af det offentlige rum.
Gør Byfonden til et stærkere PR-center for skønhed og byens udvikling.
Der er næppe tvivl om, at kommunens Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme, Park og Vej har visioner og planer for byens skønhed, men måske vi sammen kunne bevæge os i en ny retning, hurtigere og mere systematisk.
En styrket Byfond, en stadsarkitekt og en arkitekturpolitik er ingen garanti mod rædsler, trist bryggeri og popsmart kunst i byens rum.
Men uden en arkitekturpolitik, en stadsarkitekt og en muskuløs Byfond står vi ikke et godt sted, hvis for eksempel en rigmand ud af ingenting bliver forelsket i Frederikshavn og med løfte om mange arbejdspladser i kommunen vælger at opføre det ene monstrum af en bygning efter den anden i grådighedens tjeneste, ikke almenvellets, ikke eftertidens.
Skønne Skagen er et godt eksempel på, hvor galt det historisk kunne være gået, hvis gode folk ikke slog et slag for skønheden.
Grenen kunne være fyldt med sommerhuse og hoteller, det samme med Damstederne, området omkring Klitgaarden, hvis ikke godtfolk havde kæmpet for fredninger af de to områder med den størst tænkelige herlighedsværdi.
Et gennemtænkt offentligt rum, som man kan være stolt af, er ikke kun til fordel for det gode liv i dagligdagen for frederikshavnerne, men også et økonomisk klogt træk, fordi en smuk og velordnet by fastholder og tiltrækker skatteborgere – og gæster til byen.
Lad mig tage den store skærebrænder frem, den uden nuancer.
Har du lyst til at bo i en grim by? Eller har du lyst til at by i en smuk by?
For mig er svaret klart: Jeg lider gerne for skønheden.
Er der et kunstråd til stede? Chancen er der nu
Af Christian Andersen, daglig leder, Frederikshavn Kunstmuserum.
Daglig leder Christian Andersen, Frederikshavn Kunstmuseum, har skrevet dette indlæg:
Frederikshavn blev for nylig hængt ud som arkitekturtumper i bedste sendetid. Programmet “Er der en arkitekt til stede?” på DR med en veloplagt vært Ane Cortzen, selv arkitekt, havde kastet sin kærlighed… på Frederikshavn, nærmere betegnet Palads Teatret.
Retfærdigt eller ej, Palads Teatret og den gode biografdirektør Kris Søgaard Pedersen blev svirpet af Ane Cortzen for sin, efter hendes mening, bad taste. Det samme gjorde Karl Erik Slynge, Trigon, som står bag Palads-paladset.
Det var træls.
For det handler jo ikke kun om Palads Teatret, men om Frederikshavn. Byen hænger på den dårlige omtale.
Måske Frederikshavn – og resten af kommunen – i prime time også kunne risikere at blive hængt ud for bad taste inden for kunst i byens rum. I udsendelserne ”Hvor rundkørslerne ender”, som blev vist sidste år på DR, blev den ene by efter den anden gjort til grin for sin “rundkørselskunst”.
Et kunstråd i Frederikshavn Kommune kunne måske minimere den risiko – eller rettere: Være en kvalitetssikring for, at der er styr på kvaliteten af kunsten i kommunen.
Modsat mange, mange andre kommuner er der ikke en stadsarkitekt i Frederikshavn Kommune, endsige en arkitektur-politik. Et kunstråd, også en realitet i mange danske kommuner, har Frederikshavn heller ikke valgt at styrke kommunen med.
Hvis politikerne kun tænker på havnen, så risikerer byen at synke til bunds. Arkitektur og kunst peger frem og giver tro på et liv efter havnens gældsgryde.
Det er ikke for sjovt, at den ene kommune efter den anden styrker sin indsats på kunst og arkitektur. Det handler om bundlinje. En attraktiv by er en skøn by. En skøn by er en stolt by. Med andre ord: Et sted man har lyst til at bo i – og betale skat til.
Et kunstråd – og en stadsarkitekt samt arkitektur-politik – ville også være god PR for Frederikshavn. Gå all in og billedet af Frederikshavn vil ændre sig. Byen, der kæmper for skønhed og kunst.
Tag ikke fejl. Frederikshavnerne er tossede med kunst og kultur. Det tror man måske ikke. Snakken om “den sorte by” og den slags. Men kig lige, hvad der nærmest dagligt findes af kultur- og kunsttilbud fra for eksempel biblioteket, Maskinhallen, Arena Nord, Teaterforeningen, byens bedste kunstmuseum og… jeg kunne blive ved.
Statens Kunstfond støtter nu kommuner, som vil give et kunstråd en chance. Frederikshavn Kommune, eventuelt sammen med en anden kommune uden kunstråd, skal bare sende en ansøgning til Statens Kunstfond inden 7. oktober.
Et kunstråd kan have forskellige opgaver. Forenklet sagt: Et kunstråd rådgiver politikere og embedsmænd om konkrete projekter om kunst og udsmykning i det offentlige rum.
Uden mere strategisk fokus på kunst, for eksemepel via et kommunalt kunstråd, risikerer vi rundkørselskunst i Frederikshavn – også udenfor rundkørslerne.
Tanken gør mig trist – og rundtosset.