Et portræt af maleren Karl Bovin
Karl Bovin malede hovedsagelig landskaber, men især fra hans unge år kendes også portrætter og figurbilleder.
Landskabsbilledernes særlige kendetegn er en høj horisont og fravær af figurer, samt stor følsomhed over for de forskellige vejrfænomener. I de tidligere billeder benyttede Bovin sig af mørke farver og brede, sluttede former.
Motivisk foretrak han vinter- og efterårsmotiver med pløjemarker og landskaber.
Bovin bosatte sig i slutningen af 1920’erne i Odsherred, sammen med vennen Kaj Ejstrup. Senere kom også malerne Viggo Rørup og Victor Brockdorff dertil, og man arbejdede nogle år i kunstnerfællesskab. Bovin flyttede derefter til Fårevejle Ås.
Til Bovins kunstnerisk forbilleder hørte bl.a. Dankvart Dreyer, mens på et senere tidspunkt de franske impressionister – især Claude Monet fik stor betydning. Samtidig blev Bovins palet lysere og penselføringen friere. Han malede nu fortrinsvis sommermotiver med bølgende kornmarker. Også efterårs- og forårsbilleder blev lettere og mere nuancerede i farven. Ophold i Skagen i midten af 1950’erne bidrog yderligere til en styrkelse af den nye, skitseagtige malemåde og stimulerede Bovin til andvendelse af stærkere og mere lysfyldte farver.
Ligeledes var rejserne, som Bovin foretog med P.V. Globs Bahrainekspeditioner, med til at give lyset en større plads og gennemslagskraft i hans billeder. Samtidig fik akvarellen en mere central placering i hans produktion. Bovin var i 1932 medstifter af kunstnersammenslutningen Corner og desuden en markant kunstnerpersonlighed i gruppen af Odsherredmalere.