menu

På tværs af Jerntæppet

Historien om danske kunstneres udstillinger i de kommunistiske lande 1945-1989

Ved Kristian Handberg, Kunsthistoriker og adjunkt ved Københavns Universitet, leder af forskningsprojektet Exhibiting Across the Iron Curtain.


Danmark lå på frontlinjen i det opdelte Europa under den Kolde Krig. Hvordan reagerede danske kunstnere på Europas deling og hvordan mødte deres idealer de politiske realiteter? Og hvilken rolle kunne kunsten spille i den anspændte politiske situation?

Ved at følge danske kunstneres udstillinger i de kommunistiske lande kan vi få et billede af en glemt side af dansk kunsthistorie og et indblik i danske kunstneres møde med kunstverdenen i de kommunistiske lande. Kunstudstillinger kunne både tjene det officielle kulturdiplomati og være et mødested for kunstnere igennem det ellers tætte Jerntæppe.

Handberg forsker i danske kunstneres udstillingsaktiviteter igennem forskningsprojektet Exhibiting Across the Iron Curtain, som man kan læse mere om her:

https://artsandculturalstudies.ku.dk/research/exhibiting-across-the-iron-curtain/