FERNISERING 1. JUNI KL. 14.00
Vild og mild kunst på kunstmuseet.
Enkelhed og kaos kunne være overskriften på den nye, komplekse udstilling på Frederikshavn
Kunstmuseum, som åbner på lørdag den 1. juni.
Der er tre kunstnere. Niels Fabæk og Tinne Stender er begge fotografer og bekender sig til natur og
enkelhed, nærmest så enkelt og mildt som muligt.
Mogens Otto Nielsen, som har modtaget den prestigefyldte Eckersberg Medalje, er den tredje kunstner og
han er den vilde, den legende kunstner. Næsten umulig at sætte på ord. Konceptkunst og klimaart er blot
nogle af ordene om hans kunst.
Med værket Homo Ludens har Niels Fabæk til udstillingen skabt en hyldest til Mogens Otto Nielsen, men
også en generel hyldest til homo ludens (”det legende menneske”) – et begreb som den hollandske
kulturhistoriker Johan Huizinga beskrev i bogen af samme navn, der udkom i 1938. Huizinga mener, at
legen er helt central for al kunstnerisk virke, det være sig musik, billedkunst, poesi, teater etc.
Alle tre kunstnere er og var fra Nordjylland – Mogens Otto Nielsen døde sidste år.
Udstillingen med Niels Fabæk, Tinne Stender og Mogens Otte Nielsen er fra den 1. juni til den 2. august.