& Exlibrissamling

Et portræt af maleren Karl Bovin

Karl Bovin malede hovedsagelig landskaber, men især fra hans unge år kendes også portrætter og figurbilleder.

Landskabsbilledernes særlige kendetegn er en høj horisont og fravær af figurer, samt stor følsomhed over for de forskellige vejrfænomener. I de tidligere billeder benyttede Bovin sig af mørke farver og brede, sluttede former. Motivisk foretrak han vinter- og efterårsmotiver med pløjemarker og det lille husmandssted.

fkx10202

Bovin bosatte sig i slutningen af 1920’erne i Odsherred, sammen med vennen Kaj Ejstrup. Senere kom også malerne Viggo Rørup og Victor Brockdorff dertil, og man arbejdede nogle år i kunstnerfællesskab. Bovin flyttede derefter til Fårevejle Ås. Til Bovins kunstnerisk forbilleder hørte bl.a. Dankvart Dreyer, mens på et senere tidspunkt de franske impressionister – især Claude Monet fik stor betydning. Samtidig blev Bovins palet lysere og penselføringen friere. Han malede nu fortrinsvis sommermotiver med bølgende kornmarker. Også efterårs- og forårsbilleder blev lettere og mere nuancerede i farven. Ophold i Skagen i midten af 1950’erne bidrog yderligere til en styrkelse af den nye, skitseagtige malemåde og stimulerede Bovin til andvendelse af stærkere og mere lysfyldte farver. Ligeledes var rejserne til de arabiske lande, som Bovin foretog, med til at give lyset en større plads og gennemslagskraft i hans billeder. Samtidig fik akvarellen en mere central placering i hans produktion. Bovin var i 1932 medstifter af kunstnersammenslutningen Corner og desuden en markant kunstnerpersonlighed i gruppen af Odsherredmalere.

fkx6715

Karl Bovin 100 år

Af kunsthistoriker Inge Mørch Jensen

100 værker på Frederikshavn Kunstmuseum

Fødselaren

Karl Bovin er født 5. januar 1907 i Frederikshavn. Han blev 78 år, men tænker man i livsintensitet, ville han for længst have rundet de 100, som kan fejres i 2007. Han ville vel nærme sig 150.

Bovins mor var en sikker kvinde; tænksom, levende, udadvendt. Faderen var stenhuggermester, stærk og medlevende. Det krævede sin mand at være stenhugger. Om aftenen underviste han i tegning på teknisk skole.

Forældrene fik fem børn, tre drenge og to piger. Karl var den ældste. Der var en direkte, heftig og kraftfuld tone mellem børnene, især drengene. De sloges, jagtede katten, krævede retfærdighed og klippede hul i mors hat. I Bovin-familien lå det meste åbent, storken havde ikke ansvaret for børnenes komme, søndagene blev ikke brugt i kirken, og da bedstefaderen døde, var han ifølge Karls yngre bror, den senere billedhugger Sven Bovin “død som en sild”.

Som havneby gav Frederikshavn plads for udsyn og for længsel. Der var skibe, fiskere, søfolk af enhver slags, frisk vind, foranderlighed – og vældig fart på udviklingen. At vokse op i Frederikshavn i begyndelsen af 1900-tallet var også at vokse op i en by med fart over feltet. Befolkningstallet fordobledes to gange på under fyrre år: Fra 1870 til 1890 og igen fra 1890 til 1916.

På byens anden side, ind mod det frodige Vendsyssel, lå byen i læ af store, bløde morænebakker, der med marker og bevoksning gik brat ned til blomsterfyldte strandenge med græssende kreaturer. Længere mod vest, bag bakkerne, lå det dyrkede landskab med gårde og småhuse.

I moderens symaskine fandt Karl tre stumper farvekridt, et rødt, et gult og et grønt, og i byens omegn det element i tilværelsen, som han i al fremtid og i fuld alvor turde hengive sig betingelsesløst til, naturen. Den blev en vedvarende, stabiliserende og meget inspirerende faktor i Karl Bovins liv som menneske og maler.

Karl Bovin vidste tidligt, at han ville være maler, også at han i så fald måtte flytte til København. Og han trivedes i byen. Der skete noget. Bovin faldt hengivent ned i en stærk strøm af kammerater og kunstneriske problemer, der skulle løses og blev det.

I 1928 begyndte han på Kunstakademiet og fulgte henholdsvis den konservative Sigurd Wandels og den progressive Aksel Jørgensens undervisning frem til 1931. Så kunne han ikke mere. Han ville være fri.

Som ung maler i 1920’erne og 1930’erne gjorde Karl Bovin en stor indsats for at udvikle et maleri, der tog virkeligheden alvorligt. Han gjorde det ved at male den, og det fortsatte han med resten af livet. Alt i Bovins maleri drejede sig om sansning af virkeligheden. Han var med til at stifte kunstnersammenslutningen Corner, der havde virkeligheden, især den danske natur, som sit kendemærke, og han var så kategorisk i sit forehavende, at han i nogle år næsten udelukkende malede med jordfarverne. Karl Bovin ønskede et ærligt maleri og var med til at danne skole. At han senere fandt frem til et ligeså ærligt maleri uden de mørke og tunge jordfarver må have været en befrielse for ham at opleve.

fkx10250

Bovin-samlingen i Frederikshavn

Grundstammen

Det begyndte med et hovedværk. Nemlig den udsmykning på syv store malerier af Karl Bovin, som Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling modtog af kommunen, da museet blev stiftet i 1978. Det er ikke overdrevet at kalde disse syv billeder for et hovedværk. Det er fantastiske malerier; landskaber, malet som en helhed, fyldt af skønhed og oplevelse. Blevet til, som den slags livsbekræftende og levende kunst ofte er, under vanskelige vilkår. Men det ses ikke i billederne, de stråler.

Karl Bovin malede dem i årene 1939-1941, og anstrengelserne skyldtes måske, at det var bestillingsarbejder, og at han derfor følte sig mindre fri. Frihed var en væsentlig målestok for Karl Bovins velbefindende og dermed for hans skaberevne.

Udsmykningen skulle hænge i læsesalen på byens bibliotek. Også det kan have virket hæmmende på Bovin. Med hans rastløse energi og bohemeagtige livsførelse kan man måske godt forstå, at han følte sig forkert anbragt med den biblioteksudsmykning. Det er nemt at genkalde sig hans utålmodige trasken rundt i landskabet omkring Frederikshavn, senere i hjemmet i Odsherred, i håb om at få malet noget. Samtidig var han stolt over opgaven og bevidst om dens betydning.

Denne grundstamme har Frederikshavn Kunstmuseum øget støt og roligt, således at der på malerens 100 års fødselsdag i 2007 kan tælles lige så mange billeder, som der kan tælles år. 100 år – 100 værker. Bovin-samlingen på Frederikshavn Kunstmuseum er den største i landet. Her er malerier, tegninger, akvareller og raderinger – samt et enkelt litografi, hvilket er en sjælden teknik at støde på i Bovins kunstneriske produktion.

fkx6717

Rejsen 1929

Samlingen rummer værker fra de tidligste famlende forsøg med opstillinger, modelstudier og det, der hurtigt skulle blive Karl Bovins foretrukne motivkreds, naturbillederne. Men inden Bovin kom derhen, hvor han kunne omsætte plørede, danske marker, grå skyer og saftigt, pågående græs til kunst, måtte han som så mange andre nordiske kunstnere flytte kroppen og blikket sydpå. Bovin tog til Spanien i 1929 sammen med malerkammeraten Alfred Simonsen.

Rejsen medførte et tigerspring i udvikling. Der kom sikkerhed i komposition og motivvalg, og en helt ny lysfylde og langt større frihed i penselarbejdet peger år frem i tiden, faktisk helt frem til de arabiske billeder i 1950’erne og 1960’erne. I akvareller, tegninger og oliemalerier malede Bovin de spanske klostre og vingårde frem, så de fik deres egen levende autoritet, og det er helt øjensynligt, at han frydede sig over den særlige spanske bygningsstil. Han levede sig ind i de tunge former, følte dem i kroppen og lod den komme til fuld udfoldelse i tegninger og akvareller af bjergmassiverne. I disse ser man, hvordan de gamle morænebakker var blevet voksne, modnet af lyset og friheden.

Det er symbolsk, at Bovin med denne frigørelse skabte værker, som i 100-året for hans fødsel er kommet til Frederikshavn. Museet, familien og andre med hengivenhed for relationen Bovin-Frederikshavn har øje for den slags, og i 2007 blev det muligt at erhverve en lille samling væsentlige tegninger og akvareller samt nogle rejsebreve fra Spanien i 1929. At der er noget, som tyder på, at Bovin i frigørelsen ikke frasagde sig det hjemlige landskab, men tværtimod vedkendte sig og byggede på det, viser en side af Karl Bovin, som det, sammen med hans valg af motivkreds i det bakkede Odsherred, kunne være interessant at udforske. Det smager da lidt af fugl, som han sagde om Odsherred. Ville han i øvrigt bryde sig om en sådan mere personlig vinkel på sin kunst? Måske ikke. Men det kan også være, at han ville bidrage til løjerne ved på bredt vendelbomål at fortælle om, at han altid skulle ud til det gamle barndomshjem i Søndergade 11, når han var hjemme i Frederikshavn. Hvorfor? Jo, for nu var der værtshus, og i forældrenes soveværelse var der topløs gogo!

fkx6711

Powermaleri

Samlingen i Frederikshavn rummer værker fra alle årene, og der er rig mulighed for at se hvordan Bovins – man fristes til at kalde det powermaleri – udviklede sig op gennem 1930’erne og 1940’erne. Det kulminerede i 1950’erne, hvor han formåede at hente himlen ned på lærredet og vinterkulden forplante sig til beskueren. Det er sansning, fribåren lyst og naturindlevelse, og det er hjertegribende. Karl Bovin har aldrig udtalt sig om indhold eller betydning i sit maleri, ud over at han søgte det ægte, hvilket for ham var det jordnære, og at han gerne ville male hæderlige billeder for den jævne mand. I Bovins bedste malerier fra denne periode er der en sansning og lyst, som går ud over det rent fysiske, og den jævne mand har fået valuta for alle pengene.

Når det gik godt i tilblivelsesprocessen, kunne Bovin se motivet lysende klart, hæfte sig ved de store linjer, få dem på lærredet, gå i gang. Den fokusering han lagde for dagen, når han malede, var billedets brændstof. Han var væk i farven, gået i et med formen.

I de yngre dage var broderen Sven somme tider med på malerture sammen med Karl og hans kammerater, og han har undrende fortalt, hvordan han oplevede, at et billede pludselig var færdigt. Selvforglemmende malet, færdigt.

Således beskrevet kan kunsten synes som en leg, et billede, der blev rystet ud af ærmet, og det var det måske også, men spontaniteten byggede på timer af tvivl, overvejelser og eksperimenteren med farven.

Bahrain

1950’erne var en turbulent tid for Karl Bovin. Han var mere rastløs end sædvanlig, søgte mod Vendsyssel og boede en lang periode i Skagen, hvor han fandt en vis ro. Men til sidst tog arkæologen P.V. Glob ham under sine vinger og lod ham deltage nogle måneder hvert år frem til midten af tresserne på sine ekspeditioner til Bahrain. Disse rejser ind i den arabiske verden, til varmen, det tørre sand, farverne og den helt enkle levevis udfoldede en ny side af Bovin. F.eks. begyndte han at lade mennesket få indpas i maleriet. Det var som om, han opdagede mennesket og livet på ny, og en helt ny palet dukkede frem, perlemorspaletten. Fin og robust på samme tid. Der er vidunderlige billeder i Frederikshavn fra denne periode, især akvareller, som var en nemmere teknik at arbejde med, og som han mestrede suverænt, men også oliebilleder, bl.a. det lille Arabiske murerarbejdsmænd fra 1964. Et mesterstykke i farve.

Den store signatur

Bogen om Karl Bovin er aldrig skrevet. Der er artikler og kataloger, pjecer og småtryk, men bogen mangler. Det kan kun beklages, for hans aftryk i dansk kunst er markant, båret af talent, vovemod og nysgerrighed, og der er masser af gedigent stof. Karl Bovins store signatur er interessant i mere end én forstand.

Maj 2007

Inge Mørch Jensen · Kunsthistoriker

Aktuelt netop nu:

Paul Erland

Paul Erland

24. juni til 19. august 2017 Paul Erland startede sin kunstneriske karriere tilbage i 1961. PLæs hele artiklen...

Henrik Bygholm

Henrik Bygholm

24. juni til 19. august 2017 Uddannet tegner og grafisk designer på Grafisk Højskole og på AkLæs hele artiklen...

Sommerudstilling fra samlingerne

Sommerudstilling fra samlingerne

24. juni til 19. august 2017 Hele sommeren kan ses nyophængning af malerier fra museets samliLæs hele artiklen...

Josef Burch, Schweitz

Josef Burch, Schweitz

24. juni til 19. august 2017 I 1986 blev der i et samler-tidsskrift efterlyst årbog 1916 af dLæs hele artiklen...

Jacek Machowski, Polen

Jacek Machowski, Polen

24. juni til 19. august 2017 Født 1982 i Rzeszów, Polen. Afsluttet studierne ved universiteteLæs hele artiklen...