& Exlibrissamling

Tidligere udstillinger

28. februar til 12. april 2009

Ottmar Premstaller er født 1927 i Unterweißenbach, Østrig. Han studerede til dyrlæge og deltog i aftenkurser i skriftdesign hos professor O. Bindner i Linz. Det første exlibris blev skabt i 1946 og siden da har han været tæt knyttet til exlibrissagen, både som kunstner og samler, men også i mange år som formand for det østrigske exlibrisselskab.

ottmar_premstaller

Ottmar Premstaller

I 2008 var hans 80 års fødselsdag anledning til, at der blev afholdt en omfattende retrospektiv udstilling af de fleste af hans arbejder på området. Exlibris, fri grafik, brugsgrafik, illustrationer til bøger samt ikke mindst et antal af de mange bøger, han har skabt som unikke publikationer. Alt som håndarbejde i små oplag, hvor sats, tryk, illustration og bogbind er gået op i en højere enhed. Udstillingen blev til i samarbejde med det internationalt kendte museum Schloss Burgk ved Saale floden i Tyskland. Størsteparten af denne udstilling vises nu i Frederikshavn og kunstneren har foræret hele materialet til museets i forvejen meget righoldige samlinger på området.

Indtil i dag har Ottmar Premstaller skabt 1090 exlibris og 197 bøger på sin St. Georgs Presse, først og fremmest under anvendelse af træ- og linoleumssnit. Bøgerne er udført som blokbøger og indbundet af ham selv.

28. februar til 12. april 2009

Lyset giver formen, der er sjælen..

Som fotograf arbejder jeg mere og mere med det abstrakte, måske nærmere abstraktionen, hvor tingene bliver til mere og ofte andet end de er. Den billedskabende del af motivet kan være (det oplagte og genkendelige) ”emnet selv” – såvel som mellemrummet, altså den form og det udtryk, der skabes imellem ”objekterne” i motivet eller det overførte, hvor emnets ”fysiske form” anvendes i en (u)genkendelig eller anden ”betydning” end den objektive virkelighed berettiger.

Billederne handler ikke om hvad jeg har fotograferet, men nærmere om hvordan jeg har valgt at se tingene i kameraet og i den efterfølgende behandling.

Billederne skabes i en søgning efter motivet, kompositionen, lyset og udtrykket – altså de basale bestanddele af et billede – uafhængigt af den mere konventionelle fotografiske tilgangsvinkel med at motivet (emnet) er udgangspunkt for en fotografisk fortolkning.

Motiverne findes som sådant alene i kameraet, nemlig gennem den måde objektivet gengiver den fokuserede virkelighed og den ufokuserede, en virkelighed der ikke eksisterer i fast form – dermed arbejders der grundlæggende med lyset som tegneredskab i form af fotonernes placering på chippen og deres efterfølgende fortolkning og manipulation.

joergen_brandt

joergen_brandt02

 

28. februar til 12. april 2009

Pavel Hlavaty’s erotiske verden.

Pavel Hlavaty blev født 1943 i Prag, og er en anerkendt international grafiker. Hans farveraderinger, som har været udstillet verden over, er fantasifulde, følsomme og fyldt med magisk erotik.

Udstillingen vises i Exlibrissamlingen.

pavel_hlavaty

Exlibris af Pavel Hlavaty

Internationalt Astronomi-år

I anledning af det internationale astronomi-år vises i foyer-området exlibris med motiver fra astronomiens verden. Exlibris’ene er udført i forskellige teknikker og af flere kunstnere.

10. januar til 22. februar 2009

For andet år i træk starter Frederikshavn Kunstmuseum året med en udstilling af nyudsprungne kunstnere. Anja Judith Juhl, Annette Gerlif, Christina Blaabjerg, Maibritt Lienert, Mette Olivarius Maibom og Ole W. Petersen – en lille gruppe af billedkunstnere, hvis individuelle billedudtryk spænder meget vidt indenfor både maleri og grafik, men som har det tilfælles, at de alle er afgangselever fra Århus Kunstakademi i 2008. Gruppen udstiller afgangsprojekter såvel som andre værker.

kunstnerne

Fra venstre: Anja Judith Juhl, Mette Olivarius Maibom, Ole W. Petersen, Maibritt Lienert, Annette Gerlif og Christina Blaabjerg

Anja Judith Juhl (f. 1974) maleri

I malerierne til afgangsprojektet er der en tråd at følge gennem billederne. Tætte penselstrøg sat sammen med luftige airbrushteknikker lægger en mystisk tåge over de dragende landskaber. De er på én gang både lette og tunge, glade og dystre. Er det undergang eller skabelse? Skrøbeligt liv bryder frem i mørket. Hvad vinder?

anja-judith-juhl

Anja Judith Juhl

Annette Gerlif (f. 1971) maleri

Annette Gerlif arbejder med perspektivet i sine værker. Hun vil gerne give beskueren en oplevelse af, at tid og sted er ophævet, og at blikket kan vandre mod uendeligheden. Flere af værkerne indeholder organiske former som træer og fugle – en kontrast til de stramme linier, og samtidig et symbol på vores sårbarhed/dødelighed.

annette-gerlif

Annette Gerlif

Christina Blaabjerg (f. 1975) maleri

Christina Blaabjerg tager i sine værker udgangspunkt i genkendelige elementer fra det virkelige liv, som fortolkes og sættes ind i en ny kontekst. Der er blandt andet figurative og abstrakte elementer, arkitektoniske rum, natur, by og mennesker. Her opstår der en malerisk verden, hvor ting kan realiseres og eksistere i illusionen.

christina-blaabjerg

Christina Blaabjerg

Maibritt Lienert (f. 1973) grafik og maleri

Maibritt Lienerts billedudtryk bærer præg af at arbejde både grafisk og malerisk.

Værkerne har toner af følsomhed, drama og poesi og bevæger sig imellem det koloristiske og anende figurative.

maibritt-lienert

Maibritt Lienert

Mette Olivarius Maibom (f. 1958) maleri

Mette Olivarius Maibom spænder vidt, og med en baggrund som reklametegner, fornemmer man maleriets grafiske linier i hendes afgangsprojekt. Kunstneren arbejder i dag på fuld tid med maleriet og har til huse med syv andre kunstnere i Århus.

mette-olivarius-maibom

Mette Olivarius Maibom

Ole W. Petersen (f. 1963) maleri

Ole W. Petersen viser malerier. De er abstrakte, bygget op i flere lag. Han arbejder på flere billeder samtidig, og undervejs får farverne volumen og kraft. Billederne nærmer sig en tilstand. Billederne er typisk opbygget i akryl, olie og spray.

ole-w-petersen

10. januar til 22. februar 2009

Lene Wiklunds billeder, som vises på museets Gallerigang, er malet dels i Marokko og dels herhjemme. Inspireret af ørkenen, bjergene og naturens barskhed og storslåethed.

lene_wiklund_01

Lene Wiklund

Ørkenen og andre landskaber

At se naturen som sjælens spejl er udgangspunktet for mine billeder. At undersøge farvernes tone og dybde i samspil med elementernes form – uanset om det er ørkensand eller hav, blomster eller kasbaher; udtrykker billederne den konkrete fysiske verden, understreget af oliefarvens organiske kvalitet og stoflighed.

Efter at have arbejdet med oliemaleriet i 10 år med den samme teknik og de samme redskaber er en vis stilsikkerhed og rutine opnået, men samtidig er behovet for at udforske ukendte områder i de samme landskaber dukket op. Ikke for at forny billedet, men fordi man som menneske må være ny for sig selv – mysteriet om mennesket er vigtigere end billedet…

lene_wiklund_02

10. januar – 22. februar 2009

Fra museets exlibrissamlingen vistes denne gang exlibris af den tyske kunstner Karl-Georg Hirsch, født 1938 i Breslau.

Karl-Georg Hirsch hører til de mest kendte grafikere med tilknytning til det legendariske akademi for grafik og design i Leipzig.

I hans grafiske arbejder finder vi mange eksempler fra »dagligdagen«, i én for ham meget typisk ironiserende stil.

Desuden vises exlibris af den ukrainske kunstner Ruslan Vigovski, født 1967 i Kiev. Han afsluttede sine studier ved den statslige kunstskole i 1985, og fra 1988 har han fremstillet exlibris, træsnit og CAD (Computer-aided Design) er hans foretrukne arbejdsteknikker.

vigovsky-hirsch

Exlibris af Ruslan Vigovski og Karl-Georg Hirsch

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire