31. august til 19. oktober 2019

Fernisering 31. august kl. 11

Ole Tersløse – Jan Esmann – Henrik Godsk

Agnete Brinch
Det menneskelige udtryk er en naturlig forlængelse af kunstprojektet Kvinder der forandrer verden, hvor missionen er at lave tidløs kunst om kvinder, der forandrede verden og til stadighed forandrer verden for vores og kommende generationer. Min ambition som kunstner, er at understøtte FN´s femte af i alt sytten verdensmål; at fremme kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder.
Min motivation er at formidle portrætter af rollemodeller, som i deres samtid trods alle odds opnåede anerkendelse og banede vejen for kommende generationer af kvinder. Samt at formidle kvindens kraft – historisk og kunsthistorisk – både som model og rollemodel.
Værkerne skaber en tavs scene, som giver rum til eftertanke, uden for tid og uden for sted. Uden for rammen er der uendeligheden – inden for rammen er der ro, hvor kvinderne træder frem på scenen. Der skabes et rum – en følelsesmæssig sprække i tiden. Øjet henføres til at hvile på og reflektere over de historiske og stadig aktuelle rollemodeller.
Når et portræt er færdigt og udstilles, er mit arbejde udført – Rollemodellen er fremført som et moderne – abstrakt portræt og det er derefter op til beskueren at danne sit eget indtryk.
Jeg ser mine portrætter indefra og ud – kan man også udtrykke det.

Lars Calmar
NU er udtryk for en tilstand pakket ind som et portræt, eller et portræt som løftes ud i noget nyt.

Jan Esmann
Alle mine værker er figurative, men det udelukker ikke betydningen af de abstrakte elementer som komposition og kolorisme. På det plan er der ingen forskel mellem et figurativt og et abstrakt værk, bortset fra at det abstrakte værk har bortreduceret et af billedkunstens stærkeste virkemidler: Mimesis.
Mine billeder antyder alle en historie, men selv kender jeg den ikke. Måske en kunsthistoriker kan hjælpe mig dér. Jeg ved ikke, hvor historien kommer fra eller, hvor den går hen. Modsat mine prosaværker, som er nøje planlagte.

Henrik Godsk
Henrik Godsk (f. 1975) bor og arbejder i Nordjylland. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus Kunstbygning i 2002, blev medlem af Billedkunstnernes Forbund i 2006 og har siden udstillet på gallerier, museer og andre udstillingssteder nationalt såvel som internationalt. Han har modtaget støtte fra Statens Kunstfond flere gange.
Henrik Godsks billedunivers er fyldt med brud, flader og lige linjer i en perspektivisk rumophævelse, hvad enten det er i hans stillebens, eller i det, han er mest kendt for: Portrætterne. Disse har et androgynt udtryk – menneskene fremstår umiddelbart som kvinder, men er samtidig i et felt mellem det feminine og det maskuline, der får os til mere at se dem som mennesker end som kønnede væsener. De er ranke, ikke-kommunikerende eller neutrale, direkte i deres blikkontakt med os og deres holdning, den rette ryg, farverne og fladerne, det manipulerede perspektiv og deres distance, drager beskueren.

©Trine Søndergaard, Courtesy Martin Asbæk Gallery – Agnete Brinch – Lars Calmar

Trine Søndergaard
Trine Søndergaard (f. 1972) er en dansk fotografisk billedkunstner. Søndergaard bor og arbejder i København, Danmark. Trine Søndergaards arbejde er præget af en præcision og en sensibilitet, der eksisterer sammen med en undersøgelse af fotografiet, dets grænser og hvad der udgør et billede. Lagdelt med mening og stille følelser, hendes værker er højt anerkendte for deres visuelle intensivering af vores opfattelse af virkeligheden.
Hun er blevet tildelt Albert Renger-Patzsch-prisen og har modtaget adskillige stipendier, herunder et treårigt arbejdstilskud fra Kunstakademiet. Trine Søndergaards arbejde er blevet vist i solo- og gruppearrangementer rundt om i verden og er godt repræsenteret i museumssamlinger, f.eks. Montreal Museum of Fine Art-Canada, J.Paul Getty Museum-USA, MUSAC-Spanien, Göteborgs Kunstmuseum, Norges Nationalmuseum, Israels Museum, Maison Européenne de la Photographie-Frankrig og AROS-Danmark.

Ole Tersløse
Svampebørn
I himmerlandshistorien “Andreas Olufsen” beskriver Johannes V. Jensen, hvordan alderdommen udvisker hovedpersonens karaktertræk. Andreas Olufsen “jævnedes efter et langt livs private appetit ud i den store ensomhed, der blot gror” og sammenlignes med en “ærværdig kæmpesvamp”.
En svamp har – som Johannes V. Jensen må have bemærket – ikke noget menneskeligt udtryk. Den er stum og tillukket og vanskelig at gøre til genstand for vores følelsesmæssige projektioner. Børnene kan vi derimod slet ikke lade være i fred. Vi må ustandselig forsøge at indleve os i deres situation – og i deres følelsesliv.
Hvad føler et barn, der endnu ikke har lært at tale? Har dette barn et “menneskeligt udtryk” eller er det – endnu kulturelt uberørt – en uskyldig vækst, ligesom fluesvampen, der blot står i skoven og gror? Ikke blot i den høje alderdom, men også i den tidlige barndom, er mennesket psykologisk konturløst. Uden sprog røber barnet intet om sit eget, personlige følelsesliv og er derfor mest af alt… “u-menneskelig”.
Spiser du fluesvampen forgiftes du. Du hallucinerer og kan ikke længere skelne mellem virkeligheden og din egen fantasi. Hver gang vi forsøger at komme ind i den tidlige barndoms evigt tabte rige, får vi for meget fluesvamp og ender i et  følelsespornografisk delirium. Vi genkalder barnets gråd og latter og kan atter mærke asfalten skrabe huden af vores knæ, dér hvor vi faldt og slog os – tror vi…
Men hvordan det egentlig var at være barn, før vi blev en del af et sprogligt, kulturelt og derfor menneskeligt fællesskab, forbliver en gåde for os.

Parafrase Kirsten Kjærs maleri Selvportræt 1929 – Fotoparafrase af Rødhåret dame med sort hat

TonsArt i dialog med værker af Kirsten Kjær
Kunstnergruppen TonsArt består af Kirsten Brøndum, Anna Grethe Aaen, Grethe Mariann Maurseth og Laila Stenderup
Flere og flere kunstnere går i dialog med kunstnere på museer. TonsArt har valgt Kirsten Kjær, en kunstnerinde hvis levevis og kunst stod i kontrast til samtiden.
Kirsten Kjær har øjensynlig stået som et stærkt symbol og eksempel for de fire kunstnerinder, og også hendes ekspressive portrætter må have ansporet dem. I hvert fald har de med deres parafraser over udvalgte værker i Kirsten Kjær Museums samling formået at skabe et både forfriskende og nyt syn på Kirsten Kjærs malerier.
Kunstavisen 08 2018/Kunsthistoriker Pier Maria Andersen

31. august til 19. oktober 2019

Født og uddannet i Warszawa (universitetet), har arbejdet som journalist ved radioen i Polen (som forfatter af radioprogrammer med reggae og pop musik) samt ved polske dagblade. Hun har skrevet om kunst, kultur og diplomati. Samtidigt har hun malet og tegnet og hendes foretrukne motiv er den smukke natur: landskaber og blomster.
Ligeledes er hun interesseret i asiatiske traditioner og maler masker og vifter, inspireret af japansk, kinesisk og koreansk kunst. Kunstneren beskæftiger sig også med billedvævning i en egen teknik.
For cirka ti år siden begyndte hun at designe exlibris og viste dem med succes på en række udstillinger mange steder i Polen, men også i udlandet så som Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Italien, Serbien, Tyskland, Tyrkiet, Litauen og Belgien) og opnåede en række udmærkelser og priser.

31. august til 19. oktober 2019

Rolf Fleischmann, D – Peter Chinovski, BG – Oleksij Fedorenko, UA – Ivan Rusachek, BY

Jeg er født 1958 i Berlin og bor sammen med min hustru i Heiligenhaus ved Düsseldorf. Her bor og arbejder også vores to børn. Indtil begyndelsen af 2019 var jeg først og fremmest beskæftiget som indkøber i forskellige virksomheder i Ruhr området. Jeg kom først gang i kontakt med exlibris gennem køb af forskellige bøger (antikvarisk), mens jeg studerede i Berlin (økonomi-ingeniør studium). Min onkel havde et ’hjemmelavet’ exlibris, som var i samtlige af hans bøger og således fik også jeg interessen. Jeg købet forskellige pocketbøger inden for emnet – der fandtes jo på dette tidspunkt intet internet. I sommeren 1988 mødte jeg Claus Wittal i hans lille boghandel i Wiesbaden, hvor han under en byfest solgte universal-exlibris. Han oplyste mig om eksistensen af det tyske exlibris selskab (DEG), som jeg blev medlem af samme år og allerede i 1989 deltog jeg i årsmødet hos Utz Benkel i byen Deggendorf. Fortsæt med at læse →