& Exlibrissamling

Og det gør den også tirsdag d. 26. maj kl. 10.00 når vi med stolthed og glæde åbner Frederikshavn Kunstmuseum. Oveni hatten har vi fået æren af at kunne forlænge udstillingen ‘Figuration i rum’ med Keld Moseholms spændende værker og skitser, som vi har haft æren af at have udstillet siden… tællle, tælle, tælle… d. 7. marts!!!

Altså en uges tid før corona bankede på og lagde landet ned og indledte Frederikshavn Kunstmuseums første udstilling bag lukkede døre. Og den længste i museets historie i øvrigt. Meget mærkeligt!

Det er også mærkeligt, at Keld Moseholm (og FKM) måske har haft en større finger med i spillet end man kunne forestille sig. Blandt Moseholms skulpturelle undersøgelser på Frederikshavn Kunstmuseum gemmer sig nemlig en tilstedeværelse i bronze, kobber og stål, der hedder ’Kongernes Klode’ og som mest af alt minder om hele verdens nye bedste ven: Covid-19.

Vi vælger at tro, at det er et sammentræf og er derfor ikke det mindste bange for at opfordre til at kigge forbi og se eller gense udstillingen.

Velkommen tilbage Keld Moseholm og tak for sidst Covid-19!

 

 

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire