& Exlibrissamling

31. august til 19. oktober 2019

Rolf Fleischmann, D – Peter Chinovski, BG – Oleksij Fedorenko, UA – Ivan Rusachek, BY

Jeg er født 1958 i Berlin og bor sammen med min hustru i Heiligenhaus ved Düsseldorf. Her bor og arbejder også vores to børn. Indtil begyndelsen af 2019 var jeg først og fremmest beskæftiget som indkøber i forskellige virksomheder i Ruhr området. Jeg kom først gang i kontakt med exlibris gennem køb af forskellige bøger (antikvarisk), mens jeg studerede i Berlin (økonomi-ingeniør studium). Min onkel havde et ’hjemmelavet’ exlibris, som var i samtlige af hans bøger og således fik også jeg interessen. Jeg købet forskellige pocketbøger inden for emnet – der fandtes jo på dette tidspunkt intet internet. I sommeren 1988 mødte jeg Claus Wittal i hans lille boghandel i Wiesbaden, hvor han under en byfest solgte universal-exlibris. Han oplyste mig om eksistensen af det tyske exlibris selskab (DEG), som jeg blev medlem af samme år og allerede i 1989 deltog jeg i årsmødet hos Utz Benkel i byen Deggendorf.
Efter Wende i 1990 var jeg med til at organisere det første fællesmøde i Berlin med deltagere fra øst og vest; den gang kaldte jeg det Gesamt-berliner Exlibris Treffen, året efter omdøbt til Berliner Exlibris Treffen (BET). Vi mødtes i anledning af en lille exlibrisudstilling i Künstler-Café Flensburger Straße, efterfulgt af et besøg hos Detlef Olschewski, som havde sin trykpresse på altanen. Så måtte jeg på grund af mit job flytte fra Berlin og interessen for exlibris gik i dvale. En række jobskifter førte flytninger tværes gennem Tyskland med sig, istandsættelse af huse, to små børn og mange overarbejdstimer krævede sit. Efter nogle år begyndte jeg igen at arbejde med min samling og begejstringen voksede.
I mellemtiden blev jeg aktiv på eBay og begyndte at købe exlibris. Jeg deltog også i de tyske årsmøder, besøgte BET og bestilte nye exlibris hos kunstnerne.
Mit foretrukne emne eller motiv i forbindelse med exlibris er den nøgne kvinde. I begyndelsen var det ikke let at bytte denne type exlibris, – mange samlere fandt det anstødelig. Jeg konstaterede dog hurtigt, at det kom an på den ’rigtige’ kunstner og selv kvindelige samlere ville ikke afgive dem.  Efterhånden kom også et andet tema, ikke kun i forbindelse med exlibris, men også lejlighedsgrafik: Døden. Specielt det såkaldte Vanitas-Motiv (døden og den nøgne kvinde) udøver stor tiltrækning på mig.
Disse motiver hindrer mig dog ikke i at samle på ugler, japanske og kinesiske motiver, dame med dame, for kun at nævne nogle få. Principielt samler og bytter jeg alt, hvad jeg synes godt om.
Her skal nævnes, at jeg i forbindelse med exlibris først og fremmest synes om selve idéen, mens den tekniske fremstilling er underordnet. Dette betyder, at jeg lige nu ikke synes, at alt dybtryk er det eneste saliggørende. Jo længere tid jeg samler, desto bedre synes jeg om træ- og linoleumssnit, deres fladehåndtering, spillet mellem lys-mørke og kunsten at ’se bort fra noget’. Ingen fotografisk gengivelse, men Focus på det vigtige og at se bort fra det betydningsløse, dog uden at tabe indholdet. Også litografien giver mulighed for mange dejlige exlibris. Derfor synes jeg det er synd, at så mange samlere koncentrerer sig om at bytte og samle raderinger, helst så farvestrålende som muligt! På dette område findes der netop på internettet efterhånden helt absurd høje priser.
Det morer mig at der diskuteres Jugendstil exlibris. Personligt mener jeg, at de smukkeste exlibris er skabt som kliché på grundlag af en tegning, mens andre påstår at også inden for Jugendstilen hører raderinger til de bedste. Jeg tænker, at det her kun drejer sig om exlibris fra netop Jugendstil-perioden. Men skønhed ligger jo altid i beskuerens øjne…
Der er selvfølgelig altid kunstnere, hvis arbejder man synes særlig godt om. Hos mig står Mich(e)l Fingestens grafik helt i top. Hans skur-rile ideer fascinerer mig og jeg glæder mig over at eje en lille samling – inklusive to bøger. Mange af hans især sidste exlibris er fyldt med en ramsaltet humor. Således forsøger jeg i dag at finde kunstnere, som kan og vil arbejde med et givet exlibris tema på en humoristisk måde. Ikke alle kunstnere er i stand til at skabe et sådant exlibris. En stor mester på området er Frank-Ivo van Damme. Han leverede fra begyndelsen udkast til mit Vanitas-motiv exlibris med et blink i øjet. Stor glæde havde jeg også i forbindelse med samtaler med Andreas Raub angående mit exlibris (G)Affen og Falk Geißler med exlibris Døden, som anstrenger sig forgæves…
Det er ikke altid let at afgive en bestilling på et exlibris, hvis man lægger vægt på en individuel komposition. Mange kunstnere er glade for ejerens ønsker, andre føler det som et indgreb i ’geniets kunstneriske frihed’. Således førte det også til et nej, selvom kun et mindre ændringsforslag blev ønsket.
Generelt kan der i forbindelse med nogle samleres bytteageren bemærkes, at det ikke altid medfører det ønskede resultat, hvis man ønsker at bytte 1:1 samme kunstner eller teknik, måske endda samme størrelse (ønsket af en kvindelig samler). I det hele taget er generøsitet et fremmedord hos nogle samlere. Vi skulle betragte interessen for exlibris som det det er: et skønt hobby, som fører os alle nærmere til kunsten.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire