& Exlibrissamling

22. august til 17. oktober 2015

sparke-4i1

Leo Bednarik, SK – Heinrich Preuss, D – Ruslan Agirba, UA – Priit Vaher, EE

Det uventede kommer ofte

Da jeg var 17 år, lånte jeg fra Stats- og Universitetsbiblioteket i Hamborg, i forbindelse med undervisningen, en bog om Bismark’s liv og levned. Dette var mit første møde med exlibris. I bogen var der et trekantet skriftexlibris tilhørende Meyer-Benfey (Heinrich Meyer-Benfey 1869-1945, der var ekstraordinær professor i germanistik og ideologi ved universitetet i Hamborg). Dette exlibris havde virkelig format – og derfor måtte jeg have noget tilsvarende. Jeg havde jo allerede bøger på hele den ene væg i mit værelse. Så jeg skar mit navn i linoleum og trykte det i fire forskellige farver. Herefter kom der en meget lang pause.
Da jeg åbnede min lægepraksis i Wedel i 1977 besøgte min kone og jeg ofte loppemarkeder, særligt på det tidligere blomstertorv område var der regelmæssig salg af gamle bøger til 1-2 mark. I en af bøgerne var et exlibris til Dr. Max, Lotte og Kurt Steinitz, som viste ejernes portrætter. Der var også et kunstnernavn <W. Nus>, men jeg har trods megen energi ikke fundet ud af, hvem han var. Det var en raderinger, men den gang sagde det mig ikke meget. Dette exlibris førte til, at jeg besluttede at samle på exlibris. Da jeg kendte meget til at åbne ’blå breve’ (orientering fra skolen til forældre) ved hjælp af damp, var det ikke svært at løsne exlibris fra bøger. Således blev det sammen med opkøb af enkelte exlibris hos antikvarer, i løbet af 22 år, til ca. 800 exlibris, som er ordnet tematisk.
En annonce i lægetidsskriftet fik mig til at købe Dr. Gernot Blum’s bog, Exlibris til læger fra det 16. århundrede til i dag, som min kone og jeg også studerede ivrigt, men jeg overså dog en henvisning til det tyske exlibris selskab. På dette tidspunkt havde vi dog hverken tid eller midler til at gå nærmere ind på området.
Dette ændrede sig, da jeg på grund af en alvorlig sygdom blev nødt til at stoppe som læge. Gennem en samtale med en antikvar overfor ’Michel’ i 1998 fik jeg at vide, at der fandtes en stor samler i Hamborg, dermatologen Dr. Emil Kunze og jeg fik også dennes adresse. Jeg skrev til ham og det endte med et besøg hos ham og dermed kom kontakten til DEG (det tyske exlibris selskab) og allerede i 1999 deltog vi i årsmødet i Aschau. I løbet af de seneste 17 år er der anskaffet 150 personlige exlibris til Heidi og Horst Sparke. Selvfølgelig finder man frem til foretrukne kunstnere og her anfører jeg kun dem, der har skabt mindst 4 forskellige exlibris til os: Leo Bednarik (SK), Hans-Gerhard Blødorn (D), Rolf Fleischmann (D), Gerard Gaudaen (B), Olaf Gropp (D), Wojciech Jakubowski (PL), Harry Jürgens (D), Herbert Kisza (CZ), Ulrich Karl-Kurt Köhler (D), Hedwig Pauwels (B), Andreas Raub (D), Katarina Smetanova (SK), Tadeusz Szumarski (PL), Priit Vaher (EST).
Fra exlibris kunstens ’blomstringstid’ omkring 1900 har vi specielt koncentreret os om Karl Blossfeld (D), Karl Ritter (D), Fritz Bötel (D) som ’hjemmekunstnere’ og Michl Fingesten (D), Willi Habl (D) og arbejder af ’Dresdner kredsen’ Georg Erler, Georg Gelbke, Walter Helfenbein, Martin Erich Philipp, Walter Rehn og Arthur Henne.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire