20. juni åbner sommerudstillingen på Frederikshavn Kunstmuseum. Traditionen tro vil museet vise værker fra samlingerne, Karl Bovin, Elisabeth Schou, Eyvind Karup Nielsen, Lene Palm Larsen, Poul Sørensen, Erik Skjoldborg m.fl.
Der vises denne gang en del af Elisabeth Schous skitser og tegninger, som museet har fået foræret af en slægtning til kunstneren.
På 1. sal vises, i samarbejde med Bangsbo Museum, akvareller og enkelte malerier af Hartmann Christensen. Hartmann Christensen blev født i Frederikshavn i 1904, og boede og arbejdede hele sit liv i det nordjyske, hvorfra hans motiver også stammer. Han døde i 1973 efter et hård og noget forhutlet liv.