& Exlibrissamling

20. juni til 15. august 2015

pungs-4i1

Hildegard Pungs blev født i München og arvede en omfangsrig samling af billeder med hellige fra mange lande, som blev udbygget gennem tilkøb fra loppemarkeder og klostre. Efter nogle år kom hun til det resultat, at man i forbindelse med disse billeder ikke have nogen indflydelse på tilblivelsen. Hildegard var uddannet arkitekt. Hun fandt ud af, at der var betydelig bedre muligheder med exlibris og kom i tanker om, at hendes mor havde vist hende exlibris. Hun fik en skoæske med exlibris og dermed var starten gået som exlibris samler.
Hun kom i kontakt med det tyske exlibris selskab (DEG) og blev medlem i 1983. Det første exlibris blev skabt af Rudolf Rieβ og da hun boede i nærheden af Köln, var der snart kontakt til Holland og Belgien og hun blev medlem af Exlibriswereld og Graphia. Senere blev det til medlemskaber i SELC Schweiz, og ÖEG Østrig, En stor del af de første exlibris til Hildegard, blev skabt af kunstnere fra det daværende Tjekkoslovakiet, og hun deltog hvert år i det tjekkiske selskabs årsmøder. Motiverne var blomster, dyr og i de seneste år først og fremmest Noas Ark i mange forskellige udformninger.
Ved sin død i 2011 havde Hildegard 196 personlige exlibris og samlingen var på ca. 18.000 Exlibris.
Efter pensioneringen ledsagede Wolfgang Pungs hustruen til de forskellige exlibris møder og blev spurgt, om han ikke ville samle exlibris. Hans svar var, at han bare var kassemester, men han kom dog til at tænke, at han måske selv skulle opbygge en samling. Selve emnet exlibris var ikke fremmed for ham, da hans mor var kunstner og havde skabt et exlibris til faderen. På grund af den tætte kontakt med kunstnere fra Tjekkoslovakiet blev de første exlibris til Wolfgang skabt af kunstnere som Petr Hampl., Karel Benes og Herbert Kisza.
Som sejlsportsmand er hans yndlingstema søfart, men også motiver med nøgne kvinder, så som Susanna i badet, har hans interesse. I 1990 blev han medlem af det tyske exlibris selskab DEG. Fra 1992 til1996 var han som kasserer medlem af bestyrelsen. Efterhånden blev han også medlem af foreningerne i Østrig og Schweiz og besøgte regelmæssig deres års- og byttemøder. Der er skabt i alt 164 personlige exlibris og samlingen indeholder ca. 11.000 exlibris. Ægtefælderne samlede forskellige motiver af forskellige kunstnere, men det skete ofte, at de efter et byttemøde fortsatte at bytte indbyrdes derhjemme.
Som samlere var det vigtigt for ægteparret Pungs at opbygge kontakter til andre samlere, så de besøgte, foruden de nationale års- og byttemøder siden 1990, også de internationale FISAE kongresser. En af de kongresser, som står stærkt i erindringen, var kongressen i Frederikshavn, fordi der her var mulighed at møde mange kunstnere fra det tidligere DDR.
Bortset fra, at det var muligt gennem årene at opbygge smukke og varierede samling, har aktiviteten ført til mange venskaber med ligesindede mennesker.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire