& Exlibrissamling

28. februar til 18. april

verket_hjemmeside

Verket er fem internationale og individuelle kunstnere, der udvikler sig i et fælles rum af gensidig respekt og åbenhed, for så at manifestere sig på fem forskellige måder. Ikke blot i det kunstneriske udtryk og i valget af materialer, men også i alder, i nationalitet og i arbejdsrytme.
Verket har siden 2007 været den fysiske fælles ramme for deres arbejde. Ikke kun praktisk, det er i høj grad en konstant udfordring, inspiration og til tider en provokation. Og her udstiller de deres værker, og her har de deres gæster: Kunstnersammenslutninger, virksomhedsgrupper, foreninger og skoleklasser mfl. Om de gør det sammen eller hver for sig, det afhænger helt af situationen.
I Verket har de hver sit atelier, så her kan de arbejde sammen, men også hver for sig. Forskelligheden oplever de som en styrke. Det er i den sokratiske dialog, at nye opfattelser tager form, og det er i det uventede, det provokerende og det spontane, at god kunst opstår.
Man altid diskuterer, hvad god kunst er, og den debat tager de hellere end gerne, ikke blot indbyrdes, men også med andre.

 herskind_3i1

Jacob Herskind

Jacob Herskind siger om sig selv :

Jeg har malet rigtigrigtig meget, jeg har f.x. malet hunde & aber,   elefant terrible,   fondsbørsen,   kronhjort ved skovsø,   negeren ovre fra Ejby a’ ,   3 olympiske discipliner (guld, guld, bronze),   Volvo vulva,   den første mand på en alien,   Mona Lisa d.3.,   Hendes Majestæt Dronning Margrethe i Afrika,   Hamburg,   15 portrætter af New Yorks bedste borgere (Populus 15),   smækre Glyngøre sild,   en hel indstillet udstilling  og meget meget mere.

Så er der billeder jeg ikke har malet f.x. : En græsk filosof,   skriget,    lille gul vase med kalaer,   slagmarken syd for Tønder,   Muhammed,   Winston Churchill,   The Beatles,  8 heste på mark ved Søndervig,  Guernica,  Far til fire i Randers,   pindsvin spist med pinde,  den japanske by Yokohama    og meget meget mere.

se dem jeg har malet og glæd jer til at se dem jeg endnu ikke har malet …

Adam_Bengtsson_3i1

Adam A Bengtsson

For mig er ethvert materiale velegnet til at udtrykke en følelse og en stillingtagen, ligesom alle effekter og situationer rummer et budskab til os, det gælder blot om at fremkalde det. Inspirationen til min kunst henter jeg fra livet, mødet med forskellige mennesker, kultur, arkitektur, skrot, kluns osv, for hvis blot man går til ting og mennesker med alle sanser vakte, da opstår det kunstneriske udtryk næsten af sig selv.
Jeg bygger mit værk op i forskellige trin og farvekompositioner, og når det lykkes for mig, da ender det i en eksplosiv sanseoplevelse, hvad enten det drejer sig om oliemalerier, skulpturer i træ, ikoner og sten samt udsmykning på vægge og gavle

Jeg maler for livet,
alt hvad jeg orker.

Jeg maler for livet,
alt hvad jeg kan.

Jeg maler for livet,
for sådan er jeg.

 fun_jensen_3i1

Carsten Fun Jensen

Mine skulpturer er meget klassiske og med det klare budskab at pirre beskuerens sanser mest mulig. Førsteindtrykket er måske en liggende kvinde, men går man så efterfølgende på ’opdagelse’ i skulpturen og bruger sin fantasi, ja så kommer der helt andre former frem. Også fordi de tomme felter giver deres vægtige bidrag til oplevelsen.
Jeg arbejder for det meste i bronze, fordi netop bronze har den fantastiske glød i materialet, som kan patineres i mange nuancer, der hver på deres måde fremhæver skulpturens mange former. Jeg lægger stor vægt på den klassiske håndværksmæssige del, nemlig slibning og polering af skulpturen, både fordi jeg kan lide dette arbejde, men også fordi formerne bliver særlig dejlige og bløde. Mit ønske er at give hver eneste skulptur så meget tiltrækningskraft, at den ikke blot bliver indbydende, men også at beskueren ikke kan lade være med at lade sin hånd, sine fingre glide hen over den: mærke former og fornemme rum: Skulpturen bliver til en helt ny og anderledes sanselig oplevelse.

 Rama_King_Nash_3i1

Rama King Nash

Mennesket og dens adfærd og interaktion i tid og rum er det centrale i min kunst. Med mit arbejde forsøger jeg at udtrykke det intuitive, det oprindelige i vores væsen, fantasiens magi og livsglæden. Jeg kan lide at fortælle historier, tit er disse præget af eksistentialistiske spørgsmål og samfundskritik. Andre gange fremhæver jeg dagligdags situationer for at understrege at også de små detaljer i hverdagen kan være væsentlige.
At arbejde med forskellige teknikker og materialer er væsentligt for mig, da det giver mig rig mulighed for at udfolde mig og samtidigt udnytte teknikkernes forskellige virkninger. For mig er det fascinerende ved at arbejde med kunst selve skabelsesprocessen. Derfor lader jeg mine værker blive stærk præget af den enkelte teknik og de materialer jeg bruger og derfor går den oprindelige ide igennem flere metamorfoser.

 Yoshiki_3i1

Yoshiki Nakahara

Mit arbejde som abstrakt maler er opbygget gennem de sidste mange år i Japan og i Danmark. Mine store forbilleder er og har altid været Jasper Johns og Wassily Kandinsky samt Marcel Duchamp, en af de banebrydende dadaister. Da jeg kom til Danmark, stiftede jeg bekendtskab med Asger Jorns billedunivers, som straks betog mig med dets naive streger og muntre, klare farver – et farvevalg, jeg selv har benyttet mig meget af fordi Asger Jorns arbejde med farver gav mig inspiration og mange ideer til, hvordan jeg kunne arbejde.
Min udtryksform er i høj grad hen imod det abstrakte, hvor man kan øjne inspirationen af den nordiske mytolog tilsat japansk poesi, alt sammen med et kærligt og tankefuldt penselstrøg. De fleste værker er frembragt i olie – som chokolade rigt og tykt belagt – men dog samtidig påfugleagtige i deres subtile glans. Vekslende lag af tunge, mørke farver og pasteller, kombineret med livligt smøreri, sprøjt og strøg, som i store bevægelser former det øjeblikkelige ”Ansigt” på arbejdet.
Hermed tilstræber jeg at skabe en umiddelbar følelse af dybde og dimension, der bare vokser i takt med, at beskueren helliger sig det enkelte værk. De spidsfindige og komplekse farveblandinger, der indeholder denne dybde, virker umiddelbart på forestillingsevnen: Billeder, minder og fantasier toner frem for den enkelte beskuer.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire