& Exlibrissamling

Firenzekunstnerne

24. maj til 21. juni 2014

Firenzekunstnerne er en harmonisk gruppe på 10 danske kunstnere, som alle deltog i den Internationale Biennale for samtidskunst i Firenze, Italien i december 2009.
Firenzekunstnerne debuterede som gruppe ved Odsherred Kunstdage i pinsen 2010, og trak mere end 1.300 besøgende.
Firenzekunstnerne repræsenterer flere kunstformer samt en forskellighed, der gør oplevelsen af gruppen mangfoldig.

Mette Glassy - Johan W. Kallmayer - Susan Lüth Hedegaard - Henning Büllier

Mette Glassy – Johan W. Kallmayer – Susan Lüth Hedegaard – Henning Büllier

Anette WALTHER Fassing er autodidakt fuldtidskunstner og evigt eksperimenterende. Maler hovedsageligt acryl og en sjælden gang akvarel. Arbejder desuden med det grafiske udtryk. Hun underviser også i malekunst, kreativitet og farveforståelse og laver malerworkshops.
Målet med hendes billeder er, at man bliver glad af at kigge på dem.
”Mit billedsprog spænder fra det abstrakte til det helt naive naturalistiske. Inspirationen henter jeg fra universet af sindsstemninger fra livet omkring mig samt sanseindtryk fra naturen – på rejser og i dagligdagen. Jeg elsker farver og bruger gerne stærke farver og kontraster i mine billeder. Jeg arbejder både med de bevidste og de ubevidste budskaber. Mine malerier er baseret på mit liv og mine fantasier og følelser.”
Billederne på denne udstilling er med inspiration fra studiophold på Cuba. Det smukke forfald, musik, varme og naturen på Cuba har været inspirationen til mine nye blomster- og blomsteragtigebilleder.

Henning Büllier. Autodidakt kunstmaler. Büller regnes i dag for en af danmarks mest kendte surrealistiske kunstnere. Hans utroligt detaljede verden er helt speciel.
De første mange år eksperimenterede Büllier både med naturalisme, kubisme og nonfigurative temaer, dog med afstikkere til surrealismen. Og her fandt han de udfordringer de andre genrer ikke havde givet ham.
Den teknik Büllier anvender er af meget gammel oprindelse, idet den kan henføres til de gamle sydeuropæiske mestre. I maleriet eksperimenteres med forskellige laktyper, ligesom mestrene gjorde. Spøjse ideer der dukker op undervejs i fremstillingen af værkerne, vurderes og forsøges indarbejdet i værket; selv ikke den mindste detalje er for lille at tage med, nogle gange er detaljerne så små, at Büllier må bruge ”kikkertbriller” og pensler med ganske få hår. Det betyder også, at betragteren af Bülliers værker kan blive ved med at gå på opdagelse i dem og lang tid efter det første kig få øje på nye ting. At fremstilling af et maleri kan tage mere end en måned er ikke usædvanligt.

Johan W. Kallmayer, billedhugger fra Viborg , arbejder i granitter og sten. Hans forhold og forbindelse med dette materiale overgår de blotte håndværksmæssige udfordringer. Han er dybt fascineret af granitternes uundgåelige hårdhed, men ikke mindst dets overraskende blødhed, hvilket giver sig udtryk i, og tilbyder et forførende kig ind i overflod af potentielle sanselige former.
Kunstnerens engagement ligger i den direkte udfordring af materialet, dets bæredygtighed, farver , linjer, strukturer og teksturer i stenen – en dialog, som undertiden bliver til en kamp. Den kunstneriske proces er en balancegang mellem kærlighed og respekt for materialet og ikke mindst at undgå at modarbejde materialet.

Lene Mandal - Minna Kirstine Pedersen - Anette WALTHER Fassing

Lene Mandal – Minna Kirstine Pedersen – Anette WALTHER Fassing

Lena Mandal er uddannet billedkunstlærer og har derudover et væld af kurser i bl.a. billedkomposition og farvelære, glaskurser, keramik og serigrafi. Hun har udfærdiget plakater, kulisser og kostumer til Esbjerg B&U teater i mere end 20 år.
Lena Mandals værker rummer langt mere end blot fugle på grene og tråde. Hun ønsker med sine værker at sende os et budskab. Værkerne er fabulerende fortællinger om stemninger, følelser og relationer, udtrykt ved hjælp af collage af gamle atlasser, antikke noder, eller andre slags papirer der har en relevans i forhold til hvad hun ønsker at fortælle med værket.
Fuglene interagerer med hinanden og afspejler menneskelige følelser og relationer qua måden de er placeret på og via deres blikke der antyder familieforhold og personlighed.
Bag livsglæden fornemmer man kunstnerens mening med livet og det vi alle burde leve for.
Den globale opvarmning, samt mangel på plads til klodens dyr og fugle optager kunstneren og afspejles især i de af hendes værker, hvor der optræder pingviner. Pingvinerne der er revet ud af kort fra det Antarktiske område, står og stirrer fortabt ind mod en storby i håbet om at få plads blandt os mennesker der har været medvirkende til at deres levesteder forsvinder.

Lisbeth Petersen tager udgangspunkt i abstraktionen og det expresionistiske univers, og skaber billeder i en verden af fragtmenter og poetisk vildskab.

Natur og storbyliv samt lys som den evige medspiller inspirerer billedkunstneren Maiken Hejnfelt til hendes værker, der breder sig over flere stilarter. Maleriet har optaget hende altid, og i forbindelse med utallige udlandsrejser laves der skitser og tages fotos, som senere bearbejdes i atelieret derhjemme.
Alsidigheden kender ingen grænser i Maiken Hejnfelts værksted og derfor er der altid spændende nyskabelse undervejs. Hun breder sig over stilarter som naturalisme, expressionisme, impressionisme, stilleben, popart portrætter samt meget andet.
I gennem de seneste år har kunstneren udviklet sig indenfor flere genrer, som forfines og redigeres hele tiden. Kunstneren har koncentreret sig om udvikling af nye teknikker i maleriet.

Mette Glassy’s oprindelige udgangspunkt var musik-collager inspireret af den autentiske historie om kastratsangeren Farinelli fra renæssance tiden.
Renæssancen, gotisk og barok tiden har altid været hendes udgangspunkt og det trak hende på research rejser til primært Rom. Bygningerne fra den tid, gamle historiske dokumenter, relikvier og elementer med patina har autencitet, sjæl og karisma.
At stå med originale elementer i hånden og tænke hvilke hænder, de har været igennem? Eksempelvis våbenskjold på en gammel mønt kan føre én tilbage til menneskets oprindelige historiske rødder. Gennem tiden har hun udviklet patineringsteknikker, der primært består af irring af kobber, guld og messing, som er en langsommelig proces.
På rejserne finder hun disse gamle elementer, som hun har valgt at forevige i værkerne. Alle værkerne er stemplet bagpå med personligt segl, årstal og signatur samt med en beskrivelse af, hvor elementerne er fundet og med en latinsk oversættelse i de værker, hvori der indgår latinske tekster.

Maiken Hejnfelt - Lisbeth Petersen - Ulla Houe

Maiken Hejnfelt – Lisbeth Petersen – Ulla Houe

Minna Kirstine Pedersen, med kunstnernavnet Mikipe, laver både abstrakte og figurative oliemalerier og collager. Hun arbejder mest med de varme farver og jordfarverne. Teknikkerne er mangfoldige. De sidste par år har Mikipe været meget optaget af at eksperimentere og udvikle teknikker i collagen.
Collagerne er både malerier og collager. Mikipes eget håndstøbte papir er malet med akryl, revet i stykker, sat på lærredet og malet igen i opbygningen af billedet. Det er en lang og spændende proces, som kræver både planlægning og fri fabulering i forhold til inspirationen og billedets endelige udtryk.
Natur og kultur er inspirationskilderne. Musikken, litteraturen, rejser og Mikipes baggrund som historiker er ofte med hendes billedverden.

Den drivende kraft i skabelsen af Susan Lüth Hedegaard malerier er mødet med de åbne landskaber og store vidder, de høje bjerge og dybe dale. Denne naturens storhed og formrigdom, som er skabt af naturkræfter og som konstant ændrer udtryk med det evigt skiftende vejrlig, er hendes store fascination.
Hun forsøger aldrig at gengive et bestemt sted, men en stemning, hvor det er overladt til den der ser, at lade sig lede af egne tanker, tanker der kan gå på vandring i billederne.
Hendes udfordring er på den ene side at skabe harmoni og ro, men samtidig gøre motiverne spændende og voldsomme, pirre fantasien og sætte gang i refleksionen. Da lyset er en forudsætning for vores tilværelse, for liv og vækst, for at opleve omverdenen og se former, finder hun det spændende at fokusere på lyskilder.

Ulla Houe er god til at få fat på knoglerne. Sådan helt grundlæggende. Her menes ikke de muldrede ben, ranet fra arkæologiske udgravninger, men kompositionens skelet. Det, der kitter maleriet, tegningen og skulpturen sammen.
Betragter hun f.eks. et landskab, er det de store linjer, hun får øje på. Bakkernes og bjergenes sammenstød med de runde dale, markernes skarpt adskilte grænser, vejenes gennemskærende linjeføring og trægruppernes vertikale spidser overfor himmelens horisontale flade.
Dette tolkes så i kraftfulde og usentimentale kompositioner, hvor netop ”knoglerne” kommer til deres ret suppleret af det konkrete landskabs og den konkrete naturs særlige kolorit: de nordiske vinterfarver, den grønne sommereng, den blå indfjord og den tunge brune muldjord overfor Toscanas frodige, forførende og charmerende farvenuancer. Musikalske paralleller trænger sig på: Sibelius´ dramatiske naturromantik overfor Verdis lidenskabelige operaer eller Monteverdis verdslige madrigaler. Sikkert er det, at Ulla Houe er bedst, når hun glemmer sin forsigtighed og kaster sig hovedkulds og spontant ind i skabelsesprocessen.
Det samme kan siges om hendes opstillinger, f.eks. en række blomstermalerier, som er blevet til igennem årene. Her er hun også bedst, når hun lader temperamentet folde sig ud og lader farverne og formerne knalde op imod hinanden i en farvefanfare. Skulle man karakterisere disse malerier, landskaberne såvel som opstillingerne, må de siges at høre til inde under denne kategori, man kalder klassisk modernisme. Ullas Houes projekt, hendes kunstneriske mål og temperament ligger i hvert fald i forlængelse af Johannes Hoffmeisters, Poul Ekelunds og Svend Engelunds arbejder piftet op med den friske farveholdning hos tidlige modernister som Sigurd Swane og Harald Giersing. Alle sammen kunstnere, der uden at forlade naturalismen og det figurative destillerede det sete og skar kompositionerne ind til benet.
Også i menneskeskildringerne må Ulla Houe siges at være linje med de ovennævnte kunstnere. I sine croquistegninger fanger hun med hurtige stærke konturer de essentielle partier af kroppen uden dikkedarer og forsøg på at smige. Faktisk er det påfaldende og kendetegnende for Ulla Houe, at hun ser kroppen som et landskab. I stedet for at interessere sig for de psykologiske processer i den portrætterede, skildrer hun kroppen på præcis samme måde som hun maler højderyggene, dalene og de kraftfulde bjergmassiver i sine landskabsbilleder. Det samme kan siges om hendes malede portrætter og forunderligt nok også om hendes bronzeskulpturer. Her antager de stoute kroppe de samme dimensioner og det samme dynamiske spil mellem formerne som i landskabsskildringerne.
Kraftfuldhed, karakter, dynamik og nordisk usentimentalitet er således nøgleordene i Ulla Houes kunst.                                                         Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i kunsthistorie

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire