& Exlibrissamling

8. marts til 20. april 2014.

Udstillingen ”Reservat” er 6 individuelle kunstneriske bud på, hvordan Hirsholmene kan opleves under mågernes yngletid på øen. At være isoleret fra det pulserende liv på fastlandet for en periode og blive et med reservatet Hirsholmene, giver stof til eftertanke og anderledes inspirationer til nye værker, end når man bevæger sig rundt i sit vante miljø og i atelieret.

Grete Balle, Lise Kjær og Gina Hedegaard opholdt sig i kunstnerboligen ”Bovins hus” og Lodsgården i juli måned 2011, den periode hvor ungerne bliver gjort flyveklar, og forældrene gør sig klar til at forlade Hirsholmene efter flere måneders ophold. Anne Straarup, Pernelle Maegaard og Nina Maria Kleivan oplevede parringstiden på nært hold ligeledes under et ophold i kunstnerboligen i maj 2013.

Anne Straarup:” Jeg har brugt, hvad jeg fandt på Hirsholm til arbejdet med maleri, tryk og akvarel, både indenfor og uden for den kultiverede verden. Det vil sige, alt hvad man finder indenfor stengærdet er fra den kultiverede verden og dér må planterne plukkes. Tryk og billeder er lavet ved hjælp af vækster fra haven. Udenfor den kultiverede verden findes fuglenes domæne og dér må man ikke ændre på naturen, dog kan enkelte fund genanvendes og leveres tilbage, her skal nævnes, fuglevinger.

Vinger har i mange kulturer været brugt til at symboliserer kontakten mellem den spirituelle og profane verden. For eksempel er den fodvingede gud Hermes sendebud imellem guder og mennesker.

Jeg har brugt vingerne til at fremstille det forhold, at menneskets begrebsverden er påvirket af dets miljø. Grundlaget for idéen, at kunne bevæge sig gennem forskellige sfærer og rum, stammer fra observationer af vinger og fuglenes bevægelser. I mit arbejde bliver mågevingerne genanvendt til at udtrykke dette oprindelige og grundlæggende forhold mellem mennesket og naturen.

Straarup_3i1

Værkerne er knyttet til holmens lokale miljø og afspejler dets indflydelse på os. Malerier, tryk og tegninger, der er skabt i sol, blæst og blandt fugle, formidler endvidere en intuitiv glæder over livet i naturen. ”

Grete Balle: ”Mødet med Hirsholmene var temmelig overvældende – en forblæst og lidt utilnærmelig ø,

hvor stenene omkranser øen og tegner landskabet. Der er de svovlgule lavformationer- den hvide guano -den grønne tang og orange sneglehuse og inde i landet blomsterne – de pink-farvede storkenæb. To steder brydes naturen af rette linjer–de to betonbunkers–fra 2.verdenskrig.

Fuglene gør et stort indtryk – aldrig hvilende – altid flyvende – kredsende i store flokke og så

et kort hvil på tagryggen -stenene, hvor de efterlader hvide ildelugtende mønstre – guanoen – der ses overalt. Man suger til sig af øens natur-sten-måger- små tejster med røde ben -sol–vand-blæst, og lader sig inspirere, altid overvåget af de skrigende fugle om dagen og om natten af det blinkende fyr.

Min største inspiration var stenene og fuglene – og de to betonbunkers. Abstraheret ud fra det jeg oplevede- fjernet mig fra det genkendelige. Jeg ønsker at det sansede, bliver tilbage – det sansede som kan opleves alment. Man ”taler” lidt med blæsten, himlen og havet. Der er oplevelser af lyde–farver og sten – dufte – fugle og mennesker. Der er alting og ingenting. ”

balle_3i1

Lise Kjær: At bo på en ø med kun få livliner til fastlandet, og de 30 000 måger flyvende over hovedet, er en udfordring ud over det sædvanlige. Liv og død bliver sat i et skarpt lys, og det rå og det simple er tilsyneladende det der overlever. Samtidig er der utroligt smukt på øen: farverne skifter, lyset reflekteres i vandet, og luften bringer en brise ind fra vandet. På Hirsholmene blev jeg især fascineret af lyset og de kraftige sommerskygger der ofte var så fremtrædende, at de så ud som om de var “virkelige” og egentlige former. I forsøg på at “fange dem” gik jeg i gang med at fotografere dem, klippe dem ud i papir, og registrere dem i cyanotopier. Knapt var jeg færdig før de havde flyttet sig en lille smule.

Mine arbejder blev på den måde en slags hændelser fanget i nuet. Samtidig faldt der fjer ned fra himlen, og da jeg begyndte at samle dem op begyndte de sørme at flyve igen. Det var som om de fik et andet liv, en ny chance for at få livet tilbage. Det førte til en række aflagte fjer fæstnet til tråde fra et gammelt stykke reb, og alle begyndte de at flyve igen når de blev løftet op og fæstnet til tørresnoren. Lyset, bevægelserne af skygger, fjer og fugle førte til sammen til en video trilogi “Meandering Between Dreams – Entangled – Released,” bygget op omkring sølvtoner, lysnende nuancer og fuglenes skræppen. Jeg ser den som en sum af de oplevelser jeg havde på øen, en slags på en gang livs/døds-dans i bevægelse, og en bekræftelse på det smukke og det lyse, som en del af mørkets, eller måske livets voldsomhed.

kjaer_2i1

Nina Marie Kleivan og Pernelle Maegaard viser dels de 2 fælles videoværker ”Dreaming of birds ”og ”Ned forbi Per Jørgensens”, samt separate værker lavet med udgangspunkt i opholdet på Hirsholmene 2013.

Dreaming of birds viser kvinder og fugle. Kvinderne er fastlåste, ikke agerende kontra de frie fugl som flyver. Samtidig er der meget aggressivitet og kamp i fuglen. Mågerne kommer i værket også til at illustrere den omgivende til tider truende verden. Vi har blandet optagelser på stedet af fuglene og os selv med forskellige manipulerede videooptagelser via green screen, tricks og effekter. Lydsiden har været vigtig for os og vi har taget udgangspunkt i optagelser af mågeskrig på stedet.

Under den grundige research vi lavede om og på øen, blev vi begge mere og mere fascineret af historierne fra holmene og vi besluttede at lave et videofilmet skyggespil. Det hedder Ned forbi Per Jørgensens, der på et tidspunkt også var navnet på Hirsholms største gade. Vi har læst om Hirsholmenes historie, vi har gået Hirsholm rundt mindst en gang hver dag i den måned vi var der, vi har talt med beboerne og vi følte vi efterhånden kendte øen godt. Vi har plukket elementer fra historierne og frit brugt dem i vores værk. Vi genkender kirken, fyrtårnet, klokketårnet. Men der er også de tre brødre, den sorte hund ”Pejter”og det hovedløse føl og enkelte nutidige indslag, som f.eks. ringmærkeren Kjeld, alle disse elementer har vi sammensat til en historie om Hirsholmene.

Skyggeteateret er en oldgammel måde at fortælle historier på, som kendes fra hele verden. Umiddelbarheden fascinerer, de flade figurer tilføres liv ved hjælp af enkle greb som pinde og snore. Vi har kombineret udskårne figurer med elementer som fugleskeletter, tang etc. fundet på øen.

kleivan_maegaard_3i1

Vi har gennem 12 år lavet flere installationer sammen ved siden af vores separate værkproduktion, f.eks.. har vi på Kunsthal Charlottenborg vist den 6 delte videoinstallation ”Chill out med Harun Al-Rashid”. På det Danske Akademi i Rom har vi lavet 7 videofilm bygget over sceniske som klippetekniske elementer fra Federico Fellinis “La Dolce Vita”. Disse 7 videofilm dannede en installation og er siden blevet vist flere steder i ind og udland.

Pernelle Maegaard har også tegnet og broderet værker fra sit ophold på Hirsholmene. ”Når man bor så lillebitte et sted og ikke forlader øen en måned, så handlede hele verden for mig om den ø, det vil sige fugle, de mennesker der bor på øen, og de historier jeg hørte om øen. Det er de oplevelser jeg har tegnet og broderet og så har jeg forsøgt at give øen nogle nye myter, så som monster og kvinden der slikker på knive, for jeg kunne ikke lade være med at selv skabe noget dramatik, man er bare der på det lille bitte sted med sine egne tanker og må selv sørge for underholdningen.”

Nina Kleivan kommer med værket ”Unheimlich Limitation”. Det består af 5 Sort/hvide fotografier set gennem et mørkt og kikkertagtigt sigte. Kontrasteret af cirkler, beklædt med sort stof. På den ene side kikkertens klare fokus. På den anden side alt det vi ikke ser. Hvad snydes vi for, hvad er det vi ikke ser? Unheimlich: Tysk ”u-hjemmeligt”. Det modsatte af hvad der er hjemmeligt, fortroligt, trygt. Freudiansk begreb, der hentyder til oplevelsen af, at noget på samme tid er velkendt og dog fremmed. Ofte er oplevelsen forbundet med en følelse af ubehag eller uhygge.

Gina Hedegaard Nielsen: ”Opholdet på Hirsholmene tvang mig til en uventet og i første omgang en temmelig uønsket nærkontakt med de ynglende måger på øen. Jeg fik dog pudset nethinden og set, at måger har en fin og elegant fugleform, der er interessant at fange i forskellige positurer på tegnepapiret. Jeg opdagede, at måger er øredøvende irriterende på grund af larm med skrig og skrål og de er så ulækre på grund af deres ildelugtende og ulækre GUANO (mågelort), som sendes ned over alt og alle, når som helst. Deres andre efterladenskaber, som bunker af æggeskaller og døde unger, skulle man forcere, når man prøvede at kæmpe sig en tur rundt langs øens kystlinje, samtidig med at man måtte dukke mig for Svart baggens aggressive angreb, når man kom for tæt på en unge. Alt i alt svært at kapere for, når man for første gang i sit liv bor på ”en øde ø” med 30.000 måger.

hedegaard_3i1

Alt det negative fik jeg dog transformeret til 3 værker med nærvær og pudsige fortællinger. Et værk, som består at en tegnet serie i pastel og kul, ”Min mågefamilie”, som er portrætbilleder af de måger, der boede rundt om Kunstnerboligen på øen – en serie der er fortalt i karikeret streg. Et andet værk får vendt det uæstetiske ved mågelort til en sanselig fortælling – bearbejdede fotos af ”Guano”. Her beskrives, hvor sanseligt og smukt farvespille og former kan være i Guano. Sidst er der fortællingen om livet, som der kæmpes hårdt for den overfyldte koloni. En kamp om plads, mad og om at få ungerne på vingerne, inden de blev ædt af rovfuglene. Det er heftige sager, og det er voldsomt at være vidne til – her fortalt i form af skrøbelige æggeskaller i overstørrelse.”

reservat3i1

 

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire