& Exlibrissamling

23. marts til 4.maj 2013

Det svenske kunsthåndværkerkooperativ LERVERK har siden 1980 drevet butik og gallerivirksomhed i Göteborg.

Fra 2011 har adressen været Lille Kyrkogatan 1, i centrum – et stenkast fra byens domkirke.

Kooperativet består af keramikere og glaskunstnere. Af og til er der gæstemedlemmer som viser smykkekunst.

Kunstnerisk og teknisk arbejder medlemmerne meget forskelligt, med stentøj, lertøj, raku, porcelæn og glas. Forskellige temperamenter kommer til udtryk i både brugskunst og i friere former repræsenteret i såvel figurative ting som vægbilleder.

De medlemmer som deltager i udstillingen har alle tidligere udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum, indbudt enten i 1993, 1997 eller 2002, og glæder sig til at komme tilbage.

Endnu tidligere har LERVERK deltaget i gruppeudstilling på Bangbo Museet allerede i 1983, så denne udstilling kan på en måde regnes som en 30 års jubilæumsudstilling.

Anita Hagman

anita_hagman_3i1

Porcelænsleret inspirerer mig til kraftfulde penselstrøg i forskellige oxider. Oxidblandinger på det hvide ler bliver kontrastrigt. De drejede former er klassiske og enkle og baggrund for maleriet, hvor motivet oftest er hentet i planteriget.

Annika Kihlman Jensen

annika_kihlman_jensen_3i1

Selv om jeg stadig er kapabel at dreje 20 ens krus, så må man nok sige at figurer og vægbilleder er blevet min niche.

Mit materiale er lertøj og jeg vil gerne fortælle noget i mine arbejder.

Gennem årene har jeg udført større bestillingsarbejder til det offentlige rum, og jeg har haft adskillige separatudstillinger.

Ideerne er mange for for ikke at sprede mig alt for meget har jeg de senere år ofte koncentreret mig om temaudstillinger med titler som ”Skolefag”, ”Ordsprog”, egne iscenesatte ”Limericks”, ”Sid pænt” eller familien Lerfälts fiktive stamtræ i ”Slægt er værst” etc.

Jeg har et hyggeligt arbejde, som har holdt mig i gang i 58 år!

Eva Rinnan Berg

eva_rinnan_berg_3i1

I industrien findes der så mange gode og billige måder at fremstille funktionelle krukker og fade på.

Min drivkraft er lysten til rulle, dreje og bygge med leret, for senere at brænde tingene i egen gasovn. På denne måde har jeg mulighed for at få det udtryk i form og farve, som jeg ønsker.

Alt bliver brændt ved stentøjstemperatur.

Eva Älmeberg

eva_almeberg_3i1

Glas er et smukt materiale. Forførende og udfordrende.

Det er magisk at arbejde med glas. Blødt og formbart når det er varmt. Hårdt, modstandskraftigt og skinnende når det er koldt. Lys, farve og form er vigtige dele af glasset.

Tilblivelsesprocessen er en drivende kraft, som stadigt leder mig videre i udforskningen af glasset. De former og udtryk som glasset kan og vil tage.

For det meste blæser jeg glas alene og stort set i ”fri hånd” – dvs. uden forme. Mine glasarbejder er både smukke og anvendelige. Unika eller i mindre serier, hvor alle arbejderne bliver forskellige, men med samme grundform.

Ind i mellem bearbejder jeg glasset med kolde dekorationsteknikker, mest gravering med håndgraveringsmaskine og sandblæsning.

Jeg anvender også teknikken fusing, som er at smelt sammen, og slumping, hvor glasset bliver bukket/formet over eller i en form.

På denne måde har jeg f.eks. formgivet engle og forskellige typer af masker.

Efter at have blæst og fremstillet mit eget planglas, skærer jeg glasskiverne ud i mindre stykker, for sidenhen at smelte dem sammen til en større form.

På denne måde kan jeg fremstille forskellige former og kombinere farverne som jeg vil, hvilket øger mulighederne til udtryk.

Næste skridt bliver at varme glasset op og bukke det over en form som er lavet i gips.

Gun Lundkvist Olsen

gun_lundkvist_olsen_3i1

Jeg har en ”klassisk” uddannelse fra 1970’erne hvor alting åndede indutridesign og funktionalitet, og desuden nogle år på Östra Grevie Folkhögskola i Skåne på kunstlinien, og der startede interessen for leret.

Det har klart præget mig i min kreativitet. Jeg har altid været fascineret af enkle stramme former, hvidt og sort, ruhed på blanke overflader og jeg ender ofte i variationer over et tema.

Jeg kan også inspireres af ”øjebliksmomenter”, som et prikket slips i neonfarver på en ”fyr” i TV.

I min nærhed inspireres jeg af roserne i haven og krukken med honningrosen fra Bergianska, som står med hundredevis af blomster hvert år, huskattene Diesel og Roodie og havet naturligvis.

Ingrid Lindström

ingrid_lindstrom_3i1

Jeg har arbejdet som keramiker i 40 år efter uddannelsen på Capellagården (Carl Malmstens skole på Öland). Jeg arbejder med lertøj og stentøj. Min filosofi er, og har altid været, at forsøge at formidle lykke og harmoni gennem smukke og funktionelle brugsting, lavet i et herligt og jordnært materiale. Det er en stræben som altid driver mig fremad. Vi mennesker har brug for at have et smukt og inspirerende miljø omkring os for at have det godt.

Maria Bengtsson

maria_bengtsson_3i1

Jeg drejer, ruller og modellerer ting i stentøj. Brugsting, unika skåle og vaser eller vægbilleder. Jeg synes om farvestærke glasurer i kombination med engobe.

Tegning og penselmaleri er altid med, også tanken skulpturelt eller i relief. Jeg inspireres af naturen og haven i mit hverdagsliv.

Nils Holmström

nils_holmstrom_3i1

Da mit forhold til leret i sidste ende er mere følelsesmæssig end teknisk i sin natur, finder jeg ofte mig selv på en sti af selvudvikling, som er mindst lige så berigende som udviklingen af formningen af leret.

Sådanne forandringer i den menneskelige ekspansion er ikke usædvanligt for kunstnere – det er bare det at oplevelsen bliver så mærkbar i keramik, hvor kontakt med det fysiske element såsom leret, vand, ild og årtusinders historie er så intens direkte. Det sprituelle samarbejde mellem keramisk kunst og menneskelighedens natur er intuitiv og hovedsagelig iboende. Med øget respekt for fantasien følger respekten for menneskelig kapacitet og en central menneskelig egenskab; åndeligheden. Det er den åndelige dimension som giver mening. Undvigende som den kan synes, må ånden kultiveres med lige så meget sjælfuld omsorg og håndværk som gives de rå keramiske materialer. Belønningen kan være, i al sin ydmyghed, at berige livet og give større dybde og udbytte af arbejdet i leret.

 

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire