& Exlibrissamling

19. januar til 17. marts 2013

Jonna Pedersen belyser ting og steder fra virkeligheden, som har sjæl og normalt er upåagtede. Hun vil gerne gøre opmærksom på det, som er, men måske ikke altid ses og opleves. Det kulturelle aspekt har stor værdi for hende, fordi det fortæller noget specifikt, om mennesket i tiden: fortiden, samtiden og fremtiden. Hun drages mod den virkelighed, hvor kulturen har sat sit præg, hvor mennesket har sat spor eller hvor fælles kulturelle referencer indgår.

Jonna Pedersen besidder en stor fascination af emballager, der fortæller en historie, eller har udspring i noget specifikt kulturelt. Hendes optagethed af emballage og konsumprodukter har ledt hende til at udfordre begrebet stilleben; hendes stilleben indeholder et slægtskab med Popkunsten – på motiv-siden. Hvor Popkunstnernes stilleben synliggør kommercialismen og kendetegnes ved illusionisme, er hun optaget af fortolkningen af motivet og ikonografien. Samt hvilke konsum-produkter der er kulturbærende, for både dansk og udenlandsk kultur.

Jonna Pedersen er også meget optaget af bylandskaber og de ”tidslommer” og spor fra mennesket, der opstår i byen; linjerne, perspektiverne, ikonografien, byens sjæl, byens hud og stemme. Byens vinduesfacader giver mulighed for at berette om det liv, som er lige under overfladen, mennesket bag facaden.

Udstillingen er en udforskning af moderne bylandskaber og stilleben. Udstillingen både viser og skaber forståelse for to ting: hvordan vi bor i byerne og hvad vi forbruger.

På udstillingen kan man opleve maleri, tegning, collage og 3D collageskulpturer.

jonna_pedersen_4i1

 

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire