& Exlibrissamling

8. oktober til 30. oktober 2011

Hvordan papegøjedamen COCO, eller rettere sagt, hvordan gulpandeamazonen COCO blev exlibrissamler.

Hallo exlibrissamlere og – samlerinder. I 35 år har jeg nu boet i kollektiv med Gerhard og Brigitte Hartmann. Det er meget interessant for mig at leve sammen med de to. Jeg har allerede oplevet forskellige ting og også opsnappet det ene og det andet. Bl.a. har jeg hørt ordet ”Exlibris” og har tænkt, hvad mon et exlibris er? Så fandt jeg ud af, at et exlibris er en seddel, som man klæber ind i en bog, for at huske hvem bogens ejer er. Men de bliver også flittig brugt som bytteobjekt i dag.

Altså kom jeg på tanken, at jeg også ville have sådant et exlibris/seddel. Mine medbeboere mente: ”Hvad er nu det for noget?” Jeg ringede alligevel til en kunstner og sagde, at jeg ønskede mig et exlibris. Lav et til mig! Hans forundring var stor. Et exlibris til en gulpandeamazon? Ja, sagde jeg. Mens vi snakkede syntes han så, at min ide alligevel var meget morsomt og sagde ”Ja”.

Jeg sendte ham nogle fotografier af mig og sådan blev mit første exlibris til. Jeg var tilfreds med hans arbejde, og han sendte mig straks 100 tryk. Jeg havde ikke tænkt mig at bytte med dem, men efter kort tid fik jeg tilsendt exlibris fra samlere, som ville bytte med mig. Jeg sagde til dem, at de altså første skulle spørge mig, om jeg overhovedet ville bytte. Men så gjorde jeg det! Sådan begyndte byttehandelen. Igen og igen bestilte jeg nye exlibris hos kunstnere og kunstnerinder. I løbet at årene blev det så til en interessant exlibrissamling. Det kan til stadighed forbavse mig, hvordan kunstnerne i deres fantasi, billedligt tiltror mig alt muligt. Således har der i mit amazonasliv udviklet sig en samlerlidenskab.

Til min store overraskelse forelskede en mops sig i mig for 3 måneder siden! Mops Darwin, som han hedder, har også med exlibris at gøre. Han skriver rørende breve. Han er stadigvæk ung, men man kan jo ikke vide hvad det kan udvikle sig til. I hvert tilfælde kan jeg ud af min erfaring sige: At samle på exlibris kan, ud over det at samle, føre til meget mere. Spørgsmålet fra mine medbeboere: ”Hvad skal det til for?” – kan jeg besvare således; at samle exlibris udelukker ikke kærlighedsforhold. Dette vil jeg afsluttende videregive til alle exlibris-samlere og –samlerinder.

Hej, hej
Jeres COCO
gulpandeamazonen

coco4i1

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire