26. februar til 10. april 2011
Anette Walther Fassing’s kreative baggrund er hentet på diverse workshops og kurser på Kunsthøjskoler og hos andre kunstnere (gennem de sidste 20 år).
Hun maler hovedsagelig med akryl, og hendes billedsprog spænder fra det abstrakte til det helt naive naturalistiske. Billederne opstår som regel ud fra en stemning eller et sanseindtryk af farver eller følelser fra naturen. Inspirationen får hun ofte på rejser til f.eks. det farverige Hawaii og Indonesien, det kolde Island, det romantiske Frankrig, det stemningsfyldte Italien eller fra de lange gåture ved stranden i Strib.
Anette Walther Fassing
Anette Walther Fassing elsker farver, og bruger gerne stærke farver eller kontraster i billederne, og hendes mål med billederne er, at man bliver glad af at kigge på dem.