& Exlibrissamling

21. august til 3. oktober 2010

Henning Büllier er født i København i 1941. Han voksede op hos sine bedsteforældre, hvor især mormoren, som var litografisk tegner, tog hånd om hans kunstneriske opdragelse og forsynede ham med tegneredskaber og papir.

Han begyndte med oliemaling i 1957-58, og havde i 1970 sin første officielle udstilling i ZR Galleriet sammen med den senere kendte nyrealist Ole Ziger.

De første mange år eksperimenterede Büllier både med naturalisme, kubisme og nonfigurative temaer, dog med afstikkere til surrealismen. Og her fandt han de udfordringer de andre genrer ikke havde givet ham.

Den første udstilling med surrealistisk kunst fandt sted i Karlslunde Strandkirke i 1980, en udstilling bestående af syv malerier med titlen ”Story of Creation” , temaer fra skabelsesberetningen som beskrevet i 1. Mosebog med et maleri for hver af de syv dage. Dette temavalg, samt andre af lignende beskaffenhed, har medført, at Büllier i visse kredse er blevet kaldt provokerende og sågar blasfemisk.

Büllier har et ønske om ikke at ligne andre, kendte surrealister, hvorfor han næsten altid tager udgangspunkt i dagligdags ting eller konkrete motiver fra mange udenlandsrejser. Undervejs i maleriets tilblivelse tilsættes en masse finurligheder, som gør maleriet ekstra spændende, men dog ikke i en grad, så det oprindelige motiv ikke kan genfindes.

Den teknik Büllier anvender er af meget gammel oprindelse, idet den kan henføres til de gamle sydeuropæiske mestre. I maleriet eksperimenteres med forskellige laktyper, ligesom mestrene gjorde. Spøjse ideer der dukker op undervejs i fremstillingen af værkerne, vurderes og forsøges indarbejdet i værket; selv ikke den mindste detalje er for lille at tage med, nogle gange er detaljerne så små, at Büllier må bruge ”kikkertbriller” og pensler med ganske få hår. Det betyder også, at betragteren af Bülliers værker kan blive ved med at gå på opdagelse i dem og lang tid efter det første kig få øje på nye ting. At fremstilling af et maleri kan tage mere end en måned er ikke usædvanligt.

3i1

 

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire