& Exlibrissamling

13. februar til 21. marts 2010

Udstillingen ESSENS er essensen af de kunstnere, som har deltaget i udstillingerne på Den gamle Station i Hirtshals gennem en årrække… og hvis gamle navn Dekokt betyder essens eller sammenkog.

essens02

De deltagende kunstnere er: Asger Pedersen, Skagen, Bent Andersen, Brovst, Bodil Dam, Løkken, Per Schön Ekmann, Uggerby, Inger Hess Ekmann, Uggerby, Inger Jensen, Hirtshals, Janice Hunter, Hirtshals, Jim Jerup, Hjørring, Mette Borup, Hirtshals, Niels Christian Bjørn Jensen, Hirtshals, Paul Erland, Frederikshavn, Steen Bundgård Sørensen, Skagen og Stinne Teglhus, Hirtshals.

Asger Pedersen

asger_pedersen

Født og bosiddende i Skagen.

Debuterede i 1978 på Kunstnernes Efterårsudstilling i Kbh.

Asger Pedersen voksede op i en familie der interesserede sig for billedkunst og har derfor altid tegnet og malet. Det første oliebillede malede han som 11 årig. Interessen blev større med tiden, og som ung fik han antaget 2 oliebilleder på Kunsternes censurerede efterårsudstilling i Kbh. Motivet var havet med skumflager, men uden himmel. Det blev til adskillige havbilleder fordi interessen for naturen altid har været til stede og fulgt ham, men med tiden har temaet forandret sig lidt. Efter at have været erhvervsfisker i mange år, er det nu et overstået kapitel, og nu går Asger Pedersen lange ture langs stranden og finder motiverne der. Ja selv i sin egen have har han opdaget hvor interessante og smukke blomsterne kan være f.eks. lige efter regn.

Bent Andersen

bent_andersen

har, indtil denne sommer hvor han er gået på pension, haft sit daglige virke i Sundhedsvæsenet og her arbejdet med Strategi & Udvikling, men det at kunne skabe noget med hænderne har altid været vigtigt for ham.

I de senere år har det udmøntet sig i glæden ved, at kunne bearbejde en tilsyneladende ubetvingelig sten og frembringe en skulptur med en farve og en struktur som ingen kunne ane, eller at kunne smelte bronze – se det hvidglødende metal blive flydende og i en sandform omskabes til en unik skulptur.

En væsentlig del af Bent Andersens fritid er optaget af disse gøremål, på det sidste dog mest bronzearbejdet, og han udfører alle processer selv. Bent Andersen arbejder for det meste uden skitse, og først under bearbejdelsen af model-materialet opstår ideen til den endelige skulptur som kun findes i dette ene eksemplar.

Bodil Dam

bodil_dam

Cand. mag. med engelsk og kunsthistorie fra Århus Universitet.

Undervist i engelsk, billedkunst og design i gymnasiet indtil 1999, hvorefter skulpturarbejdet og udstillingsvirksomhed udgør fuldtidsbeskæftigelse.

Lært skulptur hos Valdemar Foersom Hegndal, Århus Universitet og bronzestøbning hos Peter Jensen, Bagsværd. Med

Har siden 1999 deltaget i adskillige udstillinger i Danmark og Tyskland.

Hendes arbejder kan ses bl.a. i Løkken hvor hendes Solhvervssøjlen og Vrede Måge står – Havmoren i Hirtshals, og Adam og Eva på Farsø Sygehus,

Per Schön Ekmann

DCF 1.0

er født 1959

Uddannet på Århus Kunstakademi 1987-1990.

Per Schön Ekmann har bl.a. udstillet på Knivholt i Frederikshavn.

Inger Hess Ekmann

inge_ekmann

er født 1966

Hun er uddannet på Jensens Bureau som grafiker

Hun har bl.a. lavet Lønstrup plakaten i 2000 og • Tversted plakaten i 2001 samt plakater til Hjørring Teater, Hjørring Sommerspil og teaterplakater til Rosenteatret i Århus

Inger Hess Ekmann har bl.a. udstillet på Knivholt i Frederikshavn

Inger Jensen

inger_jensen

Designer MDD, afgang fra Danmarks Designskole,1964

Tekstilkunstner, afgang fra California College of Art, Californien, USA, 1971

Arbejder professionelt med indretning, arkitektur og tekstil kunst i form af vævede billeder.

I de vævede billeder refereres til naturens linier og mønstre, hvor lys og skygge, farver og former reflekterer stilhed og bevægelse. Billedernes vævede struktur danner og bryder overflader i samspil med enkle farvestillinger.

Janice Hunter

MINOLTA DIGITAL CAMERA

Arbejder med stentøjs ler, porcelæn og rødler. Hun bruger flere forskellige brændingsprocesser – Træ fyret stentøj i ”anagama” ovn – Reduktion i el. ovn med muffel – Oxidation brænding i el ovn.

Porcelæn og rødler arbejder imod hinanden og spændinger opstå – skulpturer sprækker og bevæger sig i ovn.

Stentøj brændte med træ, får en overflade fra de smeltede træ aske og overfladen kan ”læses”. Information om brændings proces – temperatur, atmosfære, træsort, flammens direktion er kodet inde i overfladen.

Jim Jerup

jim_jerup

Jim Jerup maler nonfigurativt – det han vil, er det abstrakt ekspressive, som han til en vis grad opfatter løsrevet fra ordet og tanken. Det figurative bør altid være underordnet.

Når Jim Jerup maler, forsøger han at sætte sin viden om det at lave maleri i baggrunden, for at kunne male så intuitivt som muligt.

Han arbejder med kompositionen, herunder arbejdet med farver, dybdevirkning, farveperspektiv, lysværdikontrast og lys/skygge, og også med forskellige teknikker.

Mette Borup

mette_borup

er født 1966 i Hirtshals.

Uddannet væver ved Skals Håndarbejdsseminarium 1990

Har arbejdet som tekstildesigner hos Gabriel A/S med bl.a. design til DSB og SAS, inspirationsoplæg, messer m.m.

Gennem sit arbejde som designer blev hun meget fascineret af teksturer, grif og overflader i de forskellige dessiner. Mette Borup prøver at frembringe den samme stoflighed i sine billeder ofte kombineret med et sort grafisk islæt. Hun arbejder på krøllet papir som giver billederne et tekstilt udtryk – og som bryder farverne på en sådan måde at billederne skifter stemning alt efter om der er sol eller overskyet.

Kombinationen af kontrol og det ukontrollerbare, af hårdt og blødt, af vildt og sart er den røde tråd i Mette Borups billeder.

Niels Christian Bjørn Jensen

niels_chr_jensen

er uddannet sløjdlærer fra Hjørring Seminarium.

Niels Christian Bjørn Jensen prøver i sine skulpturer at illudere bevægelse og fremhæve rum. Han er fascineret af træet som materiale, – gerne med knaster og rådangreb som standses i tørreprocessen, da han herved bliver mindet om træet som en del af det førkulturelle. I arbejdet med træet oplever han gang på gang træet have sin egen vilje, og den skabende proces påvirkes naturligvis heraf. De skarpe kanter er til gengæld den måde han får sin vilje igennem på.

Paul Erland

poul_erland

Paul Erlands foretrukne materialer er granit og bronze.

Efter debut som autodidakt med granitskulpturer i 1974 udvidede Paul Erland sit arbejdsområde til også at omfatte bronze i 1982.

Det foretrukne mål er unikaskulpturer. Bronze støbes som 15% tinbronze i meget tynde godstykkelser efter cire-perdue metoden.

Meget kort fortalt formes figuren minituøst i voks. Der påsættes kanaler til luft og indløb. Et keramisk materiale støbes udenpå og indeni denne voksskulptur. Den keramiske form opvarmes til 650 grader, hvorved voksen brændes væk, heraf navnet cire-perdue, tabt voks.

Formen er nu i store træk klar til at modtage den over 1100 grader varm bronze. Og når bronzen efter flere dage er tilstrækkelig afkølet, kan formen knuses, og det store øjeblik oprinder, hvor man kan se om støbningen er lykkedes.

Indløbet og luftkanalerne kan nu fjernes, figuren færdigbehandles og patineres.

I bedste fald en arbejdsproces på en uge.

Steen Bundgård Sørensen

steen_srensen

Uddannet pædagog 1982. Århus Kunstakademi 1987-1990. Har siden 2000 arbejdet som teknisk medarbejder på Skagen Museum.

Har udstillet maleri, grafik og skulptur separat og i gruppesammenhæng på gader, på cafeer og barer, rådhuse, museer osv. Har lavet plakater og offentlige udsmykninger og har også undervist børn og voksne i maleri og tegning

Stinne Teglhus

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tegner og billedhugger

Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding

Arrangør af Kunst i Hirtshals i Påsken, Skagerrak Skulptur og Efterårskunstudstillinger i Hirtshals.

Som billedhugger arbejder Stinne Teglhus med motiver hentet fra havet.

Materialerne er ofte store søsten af granit, bragt i land af fiskekuttere fra Hirtshals. Stenene bearbejder hun med hammer, mejsel og vinkelsliber. Motivet og stenens stoflige karakter understreges af den nuancerigdom der fremkommer ved polering.

essens01

Kulturudvalgsformand Mogens Brag holder åbningstale ved den velbesøgte fernisering · Foto: Kim Sleiborg

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small


cafe_staehr_logo_small


logo_vinsp


nordjyske_bank_small


Restaurant Empire