10. september til 15. oktober 2009
Zbigniew Jóźwik er videnskabsmand og kunstner.
Zbigniew Jóźwik blev født 19. Januar 1937 i byen Opole Łubelskie. Han er uddannet kemiker fra Maria Curie Skłokowska universitetet i Lublin, afleverede sin doktorafhandling i 1971 og underviste sidenhed på universitet indtil sin fratræden i 2003.
Allerede som student interesserede han sig sideløbende med de videnskabelige studier for kunst, specielt for grafik. Siden 1958 har han været aktiv på udstillingsområdet og har indtil nu skabt 730 exlibris og grafiske arbejder. Endvidere har han udgivet små publikationer med både exlibris og anden grafik, arrangeret udstillinger og har i det hele taget været meget aktiv indenfor det kunstneriske miljø i hjembyen Lublin.
Zbigniew Jóźwik er medlem af mange exlibrisselskaber og bibliofile foreninger, har modtaget et stort antal priser og udmærkelser.