& Exlibrissamling

Tidligere udstillinger

4. oktober – 16. november 2008

At synliggøre det, som jeg oplever fra, i og omkring den fysiske og den spirituelle verden, har altid spillet en større rolle i mit liv. Udtryksformen varierer fra en forestilling (teater/ performance) om graviditet og fødsel på Kvindemuseet i Århus, billeder af energi, oliemalerier og udsmykninger til mine meget specielle blyanttegninger.

Den rene linie. I mit arbejde stræber jeg efter det præcis og klare udtryk. Tænker meget over, hvad er det som jeg med mine evner og kompetence skal yde og udtrykke.

Siden 1996 har jeg arbejdet meget seriøst, specielt med tegning. Først med en serie af tegninger, der beskriver de danske kæmpehøje. Kæmpehøjene, som er et gennemgående fænomen i det danske landskab. En levende forbindelse mellem fortid og nutid; mellem historie og kunst.

Serien omfattede både store og små tegninger. I mit arbejde gik jeg ind i højene og gjorde deres energi synlig på papiret. Ved at udforske deres virkning på mig, forstod jeg gennem tegning, hvordan højene energimæssigt er bygget op. Jeg kunne se sammenhængen mellem den fysiske form og det åndelige og spirituelle indhold. Jeg lyttede, så godt jeg kunne, til deres fortælling nu i vores tid, til mig personligt og på et kollektivt plan.

Billederne blev udstillet bl.a. i året 2000 på en separatudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad.

Herefter lavede jeg en serie af tegninger, der beskriver Jerusalem. Jeg modtog et legat fra Knud Højgaards fond og Dansk-Israelsk studiefond til et arbejdsophold i Jerusalem, med ekstra udstillinger og foredrag som følge. Emneskiftet fra de danske gravhøje til Jerusalem er ikke tilfældigt. Den kendsgerning at jeg er født og opvokset i Jerusalem, har givet mig bl.a. en følsomhed for kulturhistorie, og den menneskelige manifestation. Der voksede jeg op i tæt forhold til begreber som historie, arkæologi, religion, mennesket, krig og fred. Jerusalem er en stor by med lang historie og store perspektiver. En by der kan bringe en til at fordybe sig i det eksistentielle, både i det elementære i hverdagslivet og de filosofiske, religiøse og spirituelle spørgsmål. Så mit arbejde kom til at omfatte billeder med blyant, som udtrykker spændingsfeltet mellem krig og kærlighed, skønhed og paradokser, religioner og transformationer og relationer.

I maj 2005 deltog jeg på to udstillinger i Tyskland ved Köln. Parallelt var der en udstilling omkring et projekt af Amnesty International med en beduinstamme øst for Jerusalem. Titlen på udstillingen var »Jerusalem – Stadt des Friedens?«. Jeg har udstillet billeder om emnet »Jerusalem« og »Mellem krig og kærlighed«, samt billeder der har inspiration i den nye og gamle testamente.

Siden foråret 2005 har jeg udviklet ideen på en udstilling på Mikkelberg-Center for nordisk kunst og cricket i Tyskland ved Husum, efter opfordring af Mikkelbergs leder Henry Buul.

Emnet var grænser. Personligt har jeg emnet tæt inde på livet. Jeg har på min egen krop oplevet, hvordan grænser blev ændret ved krig og ved fredelige aftaler. Jeg har i tidens løb flyttet mange fysiske og psykiske grænser og gik meget helhjertet ind i denne formidlende kreative proces.

Udstillingen blev til i oktober og november 2006 med titlen »Grænser i Tegning, Tekstil og Lyrik«.

Et stort emne og meget aktuel i vores globaliseringsproces. Fra geografiske og nationale grænser til personlige grænser. Grænser mellem mennesket og universet, himlen og jorden. Grænse mellem det sorte og det hvide – stregen og fladen. Økonomisk støtte fik vi af Grænseforeningen.

nurith_lumer-klabbers

reflektion

det-er-muligt

Nurith Lumer-Klabbers · Langballevej 5, Vinding, 8654 Bryrup. Tlf. 75 75 42 16, mobil: 30 95 96 75

30. august – 28. september 2008

Herta Scharsach er født 1945 i Wien og uddannet som lærer samme sted. Hun har arbejdet 25 år som journalist i Tyskland og Østrig med politik og økonomi som speciale. Hendes kunstneriske uddannelse som maler skete gennem diverse kurser, seminar og sommerskoleophold. Endvidere fik hun privatundervisning af Pino Alessio og Olga Gruberova. Siden 1999 har Herta Scharsach udstillet akrylmalerier og tegninger i Østrig, Tyskland og Sverige.

Malerierne i hendes udstilling ’Mit Nordjylland’ er skabt under et ophold i 2006 på Hirsholmene, som hun fik tildelt af Dansk Kunstnerråd. Frederikshavn Kunstmuseum har tradition for, med jævne mellemrum, at vise arbejder af kunstnere som har opholdt sig på Hirsholmene, og denne gang vises hvad en ”wiener” fik ud af at være på en lille ø midt i Kattegat.

islandpferde

amigos

30. august – 28. september 2008

Lilian Birkemose sanser og samler indtryk fra sit daglige liv i den nære natur og på rejser. Fornemmer de impulser der rører sig og føler stor glæde ved at betragte smukke farver, sjove og skæve eksistenser og at være i selskab med andre mennesker.

Hun elsker at opleve og danne sig indtryk. Glæden får hun en gang mere, når hun stiller sig ved sit staffeli og slipper kontrollen med verden uden om. Lader spartelen overtage og flyde med i de pragtfulde øjeblikke, hvor dyr og mennesker dukker frem. De ligger måske gemt i et krat, træ, en dal eller en bakketop og på en eller anden måde bliver de en del af lige det bestemte maleri. Eller der hvor farverne spiller med, så vandringen ind i maleriet bliver til en oplevelsesrejse.

Lilian Birkemose er autodidakt men har fulgt en lang række malerkurser blandt andet på Århus Kunstakademi for at lære de grundlæggende teknikker, samt taget timer hos en nu afdød kunstmaler.

lillian_birkemose_01

lillian_birkemose_02

 

30. august – 28. september 2008

Lene Purkær Stefansen er bronzestøber og billedhugger. Bronze er et utroligt facinerende materiale, der sætter fantasien i gang.

Temaerne hun anvender er ofte det følelsesmæssige samspil mellem mennesker, familien og børn – Inspirationen kommer fra oplevelser i hverdagen. Det kan f.eks. være noget en person har sagt. Noget der har sat hendes fantasi i spil. Noget der danner indre billeder. Lene Purkær Stefansen forestiller sig, hvordan det kunne se ud, laver skitser, tegner løs og pludselig begynder der at danne sig nye billeder, som så igen bliver til billeder af en skulptur hun kan gå i gang med at producere. Det er en proces, der er svær at forklare. Ofte sker det intuitivt.

Lene Purkær Stefansen vil gerne udtrykke sine følelser, men vil ikke fortælle en hel roman, for at få folk til at forstå, hvad de ser. Hun præsenterer altid sine skulpturer sammen med nogle få ord, der skal sætte tankerne i gang hos den, som betragter værket.

Efter skitsearbejdet laver hun en model i ler, polyphor eller træ. Denne skulptur pakkes i en sandform, modellen fjernes fra formen og hulrummet i sandformen fyldes herefter af det flydende bronze. Herefter bliver skulpturen slebet, poleret og evt. patineret.

lene_purkaer_stefansen_01

14. juni – 17. august 2008

Helle Bang er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi 1993-1997 og debuterede i 1997 på Danmarks Radios censurerede udstilling – GALLERI 12. Hun har siden haft mange udstillinger i Danmark og i udlandet bl.a. i Frankrig og Norge. Helle Bang er også kendt for sine stor udsmykningsopgaver og repræsentationer i flere danske virksomheder.

For nogle år siden genoptog Helle Bang skulptørarbejdet. Hendes skulpturer i bronze er oftest figurative, ofte kvinder, hvor ansigtet fremstår som et lille spejl, beskueren kan spejle sig i.

helle_bang

p6141031

p6141030

26. april – 8. juni 2008
Refleksion over menneskefremstillinger i værker af Jacob Rantzau og Lars Calmar Mennesket har altid været optaget af at skabe billeder af sig selv, andre, og mennesket som sådan. Billedkunstner Jacob Rantzau og skulptør Lars Calmar hører til de kunstnere som skaber menneskefremstillinger ud fra en almenmenneskelig motivation. Rantzau og Calmar arbejder i en tid, der er karakteriseret ved et ekstremt højt billedforbrug. Alligevel vil de overbevise os om, at der er plads til flere menneskefremstillinger. Det er der utvivlsomt, for vi kan og bør ikke stoppe med at granske os selv og hinanden som mennesker.

p4265116

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small

galleri_nord_small

cafe_staehr_logo_small

park_hotel_small

nordjyske_bank_small