& Exlibrissamling
Gå ikke glip af en varm musikalsk oplevelse på Frederikshavn kunstmuseum!

Foråret buldrer derudaf. Snart lyser løv i lunde. Det skal fejres, og det gør vi med en medrivende forårskoncert på Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling onsdag 9. maj kl. 19:00 -20:00.

De medvirkende er lærere og elever fra Musikskolen i Frederikshavn Kommune, som med smittende musikalitet og charme vil fremføre et program med en bred vifte af iørefaldende, musikalske udtryk. En fællessang skal heller ikke mangle J!

Publikum vil bl.a. kunne opleve en strygekvartet og elever fra musikskolens talentklasse, der spiller saxofon, flygel, guitar og violin – alene og sammen i forskellige kombinationer – i musik af Mozart, Shostakovich, Sibelius, Villa-Lobos, Hengeveld, Dave Brubeck m.fl..

At koncerten finder sted i kunstmuseets smukke lokaliteter og derved kommer til at indgå i et særligt samspil med den omgivende kunst er et yderligere incitament til at vælge denne koncert til. Det                                                                               bliver smukt; det bliver hyggeligt, og det bliver sjovt.

 Bemærk!
Der er gratis adgang! Koncerten er et kulturtilbud fra kunstmuseet i samarbejde med musikskolen.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small

cafe_staehr_logo_small

park_hotel_small

nordjyske_bank_small