& Exlibrissamling

26. juni til 15. august 2010

Enhjørningen er et yndet motiv i exlibriskunsten og der findes mange private og offentlige samlinger, som indeholder mange exlibris med enhjørningen.

Museum Schloß Burgk, en af Tysklands smukke middelalderborge i det idylliske Thüringen, ejer en af de største exlibrissamlinger i Europa og har stillet materialet til denne udstilling til rådighed til glæde for de besøgende her på kunstmuseet i Frederikshavn.

hjemmeside_enhjrning18 hjemmeside_enhjrning1 hjemmeside_enhjrning3

Udstillingen viser motivets mangfoldighed både med hensyn til den kunstneriske udformning og anvendelsen af de forskellige grafiske teknikker: kobberstik, radering, litografi, træsnit og trægravure, linoleumssnit og bogtryk, – enten via kliché eller i form af film og plade.

Frederikshavn Kunstmuseum har i samarbejde med Dansk Exlibris Selskab vist en stor udstilling i 1988 og udgivet et smukt katalog i anledning af den 22. internationale exlibriskongres i 1988. Teksten i dette katalog er skrevet af professor Helmer Kofod, nok en af de bedste kender på området. Vi bringer her uddrag af denne tekst.

”Det enhornede dyr, der aldrig eksisterede i naturen – selv om man troede på muligheden langt op i 1660tallet – er i dag så intenst levende som aldrig før i kunst og litteratur. Den virkelige enhjørning er fantasiens. Måske symptomatisk for vor tid, da middelalderens lyse sider så at sige har fået en renæssance. I reaktion mod uoverskuelig teknologi, materialisme og tingsliggørelse søger mennesker mod de irrationelle sider af tilværelsen, drømmen og troen og undsiger derved til en vis grad naturvidenskabens på systematisk tvivl og eksperimentelt bevis hvilende (relative) sandheder. Alternativ sygdomsbehandling er kun ét eksempel herpå.

Enhjørningens historie strækker sig i tid over i hvert fald 2500 år, geografisk fra det yderste Thule til Fjernøsten med ganske betydelige variationer i beskrivelse og afbildning.

hjemmeside_enhjrning8 hjemmeside_enhjrning10 hjemmeside_enhjrning5 hjemmeside_enhjrning15

Den foreliggende tekst handler først og fremmest om den ’europæiske’ enhjørning, opstået ved at usikre andenhånds beretninger fra rejsende i Mellemøsten ved idelig gentagelse gennem århundreder har vundet troværdighed. Denne kulturstrøm mødes engang i middelalderen i Skandinavien eller Centraleuropa med et udbud af narhvalens stødtand, hvis oprindelse holdtes skjult af Grønlands-farerne, og som derfor kunne markedsføres til høje priser som ægte enhjørninghorn. På et eller andet tidspunkt ca. 11-1200 har den smukke retlinede, skrueformede stødtand ’taget plads’ i den billedmæssige gengivelse af enhjørningen, som den opfattes i Europa og i de senere år i USA, hvor fabeldyret for tiden oplever en usædvanlig popularitet hos store og små.

Motivet findes i så godt som alle kunstarter. Ældst af det bevarede er stenrelieffer og –skulptur, bronzefigurer og –kar, smede-jernskunst, træskærerarbejder, glasmosaik, gobelin- og vævekunst, olie-maleri, akvarel og kalkmalerier, tegning, forskellig grafik etc. Tekstbeskrivelser af enhjørningen med eller uden billedmæssig gengi-velse findes i ægyptiske papyri, middelalderlige illuminerede håndskrifter og folkelige naturlærebøger og lægebøger. Motivet optræder med sin mangesidige og ofte modstridende symbolverden i skønlitteraturen gennem de sidste 500 år. Også i musikkens verden optræder fabeldyret lejlighedsvis, endvidere i teater, opera, ballet, film og video.

hjemmeside_enhjrning4 hjemmeside_enhjrning9 hjemmeside_enhjrning17

Logisk og kronologisk er det heraldiske bogejermærke det natur-lige udgangspunkt. Det personlige våbenmærke på skjold og standart var de harnisklædte ridderes middel til at kende ven fra fjende i nærkamp. De tidligste kendte exlibris er heraldiske, og våbenskjoldet alene, ofte som superexlibris på bindet, har tjent som ejermærke inden heraldikken, formentlig i 1400 tallets Tyskland, indgik i exlibris sensu strictu: papirmærkater til indklæbning, indeholdende ordene ex libris og ejernavnet.

En lille rundtur i bibliofilens hortus librorum vil afsløre, at enhjørningen kan være kommet fra næsten samtlige afdelinger og genrer, før og efter bogtrykkerkunstens med og uden illustrationer. I det gamle testamentets bøger, i den klassiske oldtids og middelalderens naturbeskrivelser og naturhistorier, bestiarier, i klostrenes tidebønnebøger og talrige andre håndskrifter, herunder også de islandske sagaer. Endvidere i urte- og lægebøger for menigmand.

Det er velkendt at den kristne kirke i mange tilfælde har overtaget oprindeligt hedenske og sæculære traditioner og lagt kristent indhold ind i dem. Julen er et eksempel. Enhjørningen er et andet. Motivet enhjørningjagt med en jomfru som lokkemiddel blev i middelalderens katolske kirke til en allegori på Maria bebudelse (annunciation) og ubesmittede undfangelse (conception immaculate).

Det er fristende til slut at minde om, at en af de første exlibriskunstnere fra det 1500 århundrede var apotekeren i Wittenberg. Han benyttede enhjørningemotivet i et kendt paradis-billed fra 1530, men vistnok ikke i noget exlibris. Det drejer sig om Lucas Cranach d.a., bedre kendt som Martin Luther’s ven og portrættør.”

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Sponsorer:

spar_nord_small

galleri_nord_small

cafe_staehr_logo_small

park_hotel_small

nordjyske_bank_small